Formål og målgruppe

Formål med naturlegepladser
Formålet er at give flere børn større glæde for naturen og større indsigt i naturens sammenhænge. Naturlegepladser er et middel til at skabe naturforståelse, så pladserne skal lægge op til at man søger videre ud i naturen. De skal fungere som første stop på en tur i det fri.

Målgruppe
Naturlegepladserne skal gerne være sjove for børn fra 3 til 10 år. Men de samme legeredskaber er ikke sjove for en 3-årig og en 10-årig. En naturlegeplads bør målrettes enten til de små eller til de store børn i aldersgruppen – medmindre det er en meget stor naturlegeplads, hvor der er plads til begge dele.

Hele legeområdet skal gerne være et rart og inspirerende sted - også for forældre og pædagoger.