Sikkerhed på naturlegeredskaber
Overhold de Danske Standarder for legepladssikkerhed
Sikkerhedsreglerne gælder udelukkende legeredskaber
Formålet er ikke at standardisere hvert træ i landets skove eller hver sten på landets strande, men at yde de børn der benytter naturlegepladsredskaber en tilfredsstillende sikkerhed:
En logbog er en god idé. Heri står hvor ofte der er ført tilsyn og hvad der er observeret og eventuelt udbedret. Så er det tydeligt for alle hvordan tilsynet har været. Det kan være en hjælp at bruge ugentlig tjekskema og et månedlig tjekskema.
Dansk Standard for naturlegeredskaber – kort fortalt
Vipper, gynger, svævebaner, karrusseller og hængebroer er ikke beskrevet her, da det er legeredskaber der giver store sikkerhedsproblemer. Desuden er det redskaber der findes på mange andre legepladser. Det er Naturstyrelsens politik så vidt muligt at undgå disse redskaber på en naturlegeplads.
Herunder er trukket de elementer ud af alle standarderne, som vil være mest aktuelle, når man skal etablere en naturlegeplads:
Dansk Standard for naturlegepladser knytter sig til Dansk Standard for legepladser. DS-HÅNDBOG 121:2003 "Legepladsredskaber" rummer de relevante standarder og kan bestilles hos Dansk Standard , pris 895 kr.+ moms Tlf. 39966101.
Bemærk at Dansk Standard også har udgivet publikationer med gode ideer til, hvordan man kan tilgodese handicappedes særlige behov (DS-3028: "Tilgængelighed for alle", DS-Håndbog 105: "Udearealer for alle" og DS-Håndbog105.2: "Rekreative arealer for alle").
Overhold de Danske Standarder for legepladssikkerhed
Dansk Standards regler for sikkerhed gælder de enkelte legeredskaber og ikke hele naturlegepladsen som sådan. Overhold Standarderne da de ligger til grund for den byggesagsbehandling, som kommunen skal foretage i henhold til byggeloven.
Få altid kommunens byggetilladelse skriftligt, ligesom den efterfølgende en ibrugtagningstilladelse skal være skriftlig - og inden legeredskaberne opføres hhv. tages i brug.
Praksis viser at der er en bagatelgrænse. Hvis du vil bygge balancebomme eller lignende ukomplicerede legeredskaber, der ikke er højere end 60 cm, forlanger kommunerne normalt ikke, at der ansøges om byggetilladelse m.v. Er du i tvivl, så få kommunen til at vurdere, om der skal sendes en ansøgning. Hvis kommunen finder at det ikke er nødvendigt, så få også denne afgørelse skriftlig.
Hvis uheldet er ude vil man i en erstatningssag normalt tage udgangspunkt i om standarderne er overholdt på de involverede legeredskaber.
Sikkerhedsreglerne gælder udelukkende legeredskaber
Reglerne for sikkerhed gælder legeredskaber og ikke beplantning eller faciliteter som borde og bænke eller en grillplads. De naturlige omgivelser som vandløb eller træer er heller ikke omfattet af standarderne, her gælder det blot om at bruge sin sunde fornuft.
Legeredskaber er indretninger der er placeret på legearealet med den hensigt at børnene kan lege i eller på dem, fx rutschebaner, vipper og gynger. Hvis man placerer en fiskekutter på et legeareal vil den også blive til et legeredskab. Et shelter ude i skoven er ikke et legeredskab, men hvis det placeres på en legeplads med den hensigt at børnene skal lege på det – så bliver shelteret et legeredskab.
Et naturlegeredskab er et redskab der har været udsat for en minimal bearbejdning, så det i det store og hele har bevaret sin naturlige form, d.v.s at det ikke er udstyret med trapper, stiger eller andre lignende elementer.
Hvis der for eksempel er skåret trappetrin i en træstamme, så er det et almindeligt legeredskab, mens en afbarket stamme med grene er et naturlegeredskab.
Dansk standard DS/EN 1176 for sikkerhed på legepladsredskaber gælder alle typer legeredskaber. Dertil kommer supplerende krav til naturlegeredskaberne i DS 1500. Naturlegeredskaber skal fx checkes overalt med en snoretester, mens man kun tester rutschebaner, brandmandsstænger og hustage på almindelige legeredskaber.
Ud over ovenstående er bålhytter, udeværksteder og kunstobjekter også omfattet af Naturlegeredskabs-standarden DS 1500.