Halsklemfælder
Registrering af om der foreligger mulighed for kvælningsulykke i delvist lukkede og V-formede åbninger, hvor barnets hals kan blive klemt fast

Foto 4
Testværktøjet består af en figur, der beskriver et mindre barn skuldre, hals og hoved.
Det røde felt er barnets skuldre.
Det blå felt er barnets hals.
Det gule felt er barnets hoved.

Foto 5
Hvis testværktøjet ikke kan få ”halsen” ned i spalten eller vinklen er der ikke noget problem. Der skal ikke testes yderligere på denne åbning.
Testværktøjet skal holdes vandret som vist på foto.
På foto 5 er der ikke noget problem.

Foto 6
Testværktøjets hals er kommet ned i åbningen.
Der er nu mulighed for at barnets hals kan blive klemt fast, hvis åbningen ikke er så bred, at barnets hoved kan komme fri.
Testen skal derfor fortsættes da der muligvis er et problem.

Foto 7
Testværktøjet rejses op i lodret position og føres ned i åbningen.
På foto 7 rammer testværktøjets sider åbningen først.
Dette er udtryk for, at åbningen er så smal, at der er mulighed for en kvælningsulykke.
Dette gælder dog kun hvis kontaktpunkterne er højere end 60 cm over terræn, se de røde pile.
Hovedet vil muligvis kunne sidde fast, men barnets fødder kan nå jorden.

Foto 8
På foto 8 rammer testværktøjet med bunden først ved den røde pil.
Dette er udtryk for, at åbningen er så bred, at hovedet vil glide ud af åbningen, så der ikke er risiko for en kvælningsulykke.

Foto 9
Resume
Til venstre på foto 9.
Testværktøjet rammer med bunden først. Der er ikke noget problem.
Til højre på foto 9.
Testværktøjet rammer med siderne først. Der er mulighed for at barnets hals kan blive fanget i åbningen.