VORES NATUR

Silkeborg Østerskov

Blå rute

Foto: Per Fløng

Silkeborgskovene er en del af Danmarks suverænt største skovområde på 128 km². Skovene ligger omkring og syd for Silkeborg, og ganske unikt grænser de alle op til små og store søer. På de sandede skrænter og i dalene ses mest nåletræer, mens der vokser bøgetræer og andre løvtræer på plateauerne.

Ruten starter fra AQUA for enden af Vejlsøvej og fører dig igennem Østerskovs varierede skov og langs søerne, med gode udsigtspunkter undervejs.

Turens højdepunkt: Karoline Amalies Høj er navngivet efter Christian 8.s dronning Caroline Amalie. Tidligere var der en fantastisk udsigt fra højen over Borre Sø, Sejs Hede, Julsø og Himmelbjerget, men som følge af at skoven er blevet tættere og træerne højere, er der nu kun et snævert kig mod Borre Sø.

Kort over ruten

 Parkering: P-pladserne ved AQUA på Vejlsøvej i Silkeborg

Se p-pladsen på Google Maps

Længde: 7 km

Naturtyper: Naturskov og sø
Faciliteter: Toiletter, vandposter, madpakkehus, bord-bænk, bålpladser, lejrpladser og udsigtspunkter
Offentlig transport: Bus linje 4 kører til AQUA fra Silkeborg Trafikterminal

Se naturguiden for området

Se turfolderen for området

 

PARTNERSKABET VORES NATUR

DR
Danske Naturhistoriske Museer
Naturstyrelsen
Friluftsrådet
Nordeafonden
Aage V. Jensen Naturfond
15. Juni Fonden