Ulkerup Skov

Foto: Tobias Markussen
Den godt 4 km gule rute rundt i Ulkerup skov, fører dig først og fremmest gennem et gammelt kulturlandskab med flere hundrede års gamle vidnedsbyrd om menneskets aktiviteter i skoven.
Du kan gå på oplevelse i den gamle landsby, der var forsvundet i over 200 år, og du kan se skovens ældste træ – den 400-500 år gamle Teglværkseg, der nær var endt på bunden af Skagerrak.
Turens højdepunkt: Glæd dig til at se kunstneren Per Pandrups ni keramik-skulpturer Ulkerup sjælene, der refererer til myterne fra middelalderen om områdets mystiske skovfolk. Måske kan du endda høre de gamle Ulkerup bønders sjæle hviske sagte sammen i tusmørket
Kort over ruten