VORES NATUR

Velling skov

Gul rute

Velling Skov har en af Danmarks største bevoksninger af ældgammel bøg. De 250-300 år gamle bøgetræer giver dig en enestående chance for at opleve gammel skov i Danmark. Naboskoven, Snabegård Skov, byder især på nåleskov fra 1800-tallet, samt en hyggelig, nostalgisk rejse med Veteranbanen mellem Vrads Station og Bryrup. Skovene har flere fine skovsøer, højmoser, kær og kildevæld.

Velling Kalvturen går gennem et område med blandt andet naturskov i gammel bøg. Fra udsigtspunktet Velling Kalv, 119 m over havet og 84 over Salten å der slynger sig i bunden af dalen, kan man se skellet mellem det østlige morænelandskab og den vestlige hedeslette.

Turens højdepunkt: Velling Kalv i Velling Skov: En bænk markerer Velling Skovs flotteste udsigt. Fra det 119 meter høje udsigtspunkt, Velling Kalv, er der 180 graders panoramaudsigt over Salten Ådal.

Kort over ruten 

 Parkering og rutens start: P-pladsen ‘Den grønne plads’ på Lystrupmindevej
Se p-pladsen på Google Maps

Længde: 2.3 km
Naturtype: Naturskov
Faciliteter: Madpakkehus, samt kørestols- og barnevognsvenlige stier. Dog ganske kuperede. 
Offentlig transport: : Bus linje 215 fra Silkeborg kører til Bryrup. Herfra 4 km gang til startpunktet.

Se naturguiden for området

Se turfolderen for området

PARTNERSKABET VORES NATUR

DR
Danske Naturhistoriske Museer
Naturstyrelsen
Friluftsrådet
Nordeafonden
Aage V. Jensen Naturfond
15. Juni Fonden