Invasive arter: Fund af mårhund i Vestjylland

24-07-2008

Der er nu igen blevet observeret en mårhund i den danske natur. Denne gang er der tale om et eksemplar, som har mistet livet i trafikken ved Stauning i Vestjylland. Mårhunden er – i lighed med bl.a. mink, vaskebjørne og dræbersnegle – en såkaldt invasiv art, som udgør en trussel for den danske natur.

Der er nu igen blevet observeret en mårhund i den danske natur. Denne gang er der tale om et eksemplar, som har mistet livet i trafikken ved Stauning i Vestjylland.

Mårhunden er – i lighed med bl.a. mink, vaskebjørne og dræbersnegle – en såkaldt invasiv art, som udgør en trussel for den danske natur.

I løbet af de seneste 10 - 15 år er der observeret mere end 20 mårhunde herhjemme. Og alene indenfor de seneste par måneder er der i tre tilfælde observeret mårhund i Sønderjylland. En del af disse mårhunde – og også det senest fundne eksemplar ved Stauning – kan være undsluppet fra pelsfarme og/eller private, der holder dem som kæledyr.

En anden forklaring kan imidlertid være, at der er tale om tyske enkeltindivider, der er taget på strejf i Danmark.

Mårhunden har formodentlig endnu ikke etableret sig med en bestand i Danmark. Ikke desto mindre er der overhængende risiko for en spredning af mårhunde fra Tyskland og op i Danmark indenfor en kortere årrække, vurderer Naturstyrelsen.

I delstaten Slesvig-Holstens rapport over vildtets tilstand i 2007, er der blandt andet gjort status over mårhundens udbredelse i Nordtyskland. I rapporten betegnes dyret som en art ”med en meget stærk udbredelsestrang” .

”Mårhunden er et uønsket pattedyr i den danske natur. Den er stort set altædende - og æder alt fra fugleæg og unger, til frøer, krabber, fisk, insekter og mus. Hertil kommer forskellige planter og bær. Man kan frygte, at mårhunden med sit alsidighed fødevalg og levevis vil være så tilpasningsdygtig og konkurrencestærk, at den meget hurtigt vil kunne etablere en stor bestand. Det vil alt andet lige påvirke de naturlige danske økosystemer negativt”, fortæller biolog Lisbeth Overgaard Jensen fra Naturstyrelsen.

Mårhundene kan således skabe problemer som endnu et nyt rovdyr i den danske natur, forklarer Lisbeth Overgaard Jensen:

”Mårhunden er ligesom minken og vaskebjørnen en type rovdyr, der ikke er naturligt hjemmehørende, og derfor kan forskubbe balance i den danske fugle- og smådyrsfauna. Minken er allerede kendt for sin meget kedelig indvirkning på bestanden af vandfugle i nogle lokalområder og samme kedelige effekt kan man risikerer at mårhunden får”.

Mårhunden kan også være et problem for mennesker. Den kan nemlig være bærer af rabies. Samtidig kan dyret også være vært for parasitten Echinococcus multiloculus , som er en bændelorm, der – i værste fald – kan være dødelig for mennesker. Frygt for bændelormen har betydet, at friluftslivet flere steder i Østeuropa er gået nærmest i stå. F.eks. undlader man flere steder i de østeuropæiske lande at plukke bær og svampe, da disse kan være forurenet med afføring fra mårhunde.

Fundet får Naturstyrelsen til nok engang at bede jægerne om at være opmærksomme på mårhunde.

”Vores budskab er klart. Mårhunden må jages hele året. Og vi ser meget gerne, at jægerne hjælper med til at holde mårhunden væk fra den danske natur. På samme måde som jægerne hjælper til med at komme minken til liv”, siger vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus, der koordinerer Naturstyrelsens indsats på jagt- og vildtforvaltningsområdet.

Vildtkonsulenten gør opmærksom på, at ejere af mårhunde omgående kan kontakte Naturstyrelsen, hvis dyret/dyrene af en eller grund slipper ud i naturen.

Hvis man observerer en vildtlevende mårhund – død eller levende – skal man henvende sig til en af Naturstyrelsens lokale enheder.