Olieforurening: Fugle risikerer livet

31-10-2008

Der er observeret drivende olie i Øresund tæt på den nordsjællandske kyst ud for stækningen mellem Snekkersten og Nivå.

Der er observeret drivende olie i Øresund tæt på den nordsjællandske kyst ud ud for stækningen mellem Snekkersten og Nivå. De første meldinger lyder på, at et mindre antal måger skal være blevet smurt ind i olien. Men foreløbig er der endnu ikke drevet nogen fugle i land, oplyser Naturstyrelsen, Øresund.

”Allerede i går eftermiddags var jeg personligt ude for gå på strandene uden at finde noget. I dag tager vi igen ud og kigger. Både måger, svaner, skarver og ænder og gæs kan være i farezonen. Heldigvis tyder det på, at forureningen ikke er så omfangsrig som først antaget” , siger vildtkonsulent Peter Søland fra Naturstyrelsen.

Udover Naturstyrelsen er Helsingør Kommune, Søværnets Operative Kommando samt Beredskabsstyrelsen involveret i sagen.

Naturstyrelsens opgave består i – evt. i samarbejde med lokale jægere – at aflive de fugle, der bliver ramt af olie og skyller i land.

”Det gør vi, fordi fuglene ikke har en chance for at overleve, hvis de bare har fået en olieplet på størrelse med en femkrone på sig. Man kan ikke redde fuglene, så det mest humane er at aflive dem for at gøre en ende på deres lidelser. Olien ødelægger fuglenes isolerende fjerdragt, og det svækker dem hurtigt så meget, at de driver i land. Herefter vil de blive aflivet hurtigst muligt”, forklarer Peter Søland.

Naturstyrelsen har i går rutinemæssigt orienteret Dansk Ornitologisk Forening om sagen.

Også i det østlige Jylland er der sket en olieforurening. Det drejer om et olieudslip i Odder Å. Udslippet skete i går.  Selv om Odder Kommune allerede har fjernet det meste olieen, er der alligevel drevet en del ud i Norsminde Fjord syd for Århus. Fjorden er en del af et vildtreservat, hvor der bl.a. lever ænder og blishøns.

”Heldigvis tyder det ikke på, at situationen er så slem. Der er tale om let fyringsolie, som hurtigt fordamper. Olien ligger som tyndt lag film i overfalden af vandet som man ofte ser det i havnebassiner. Foreløbig tyder det heller ikke på, at særlig mange fugle skulle være ramt. Men vi følger naturligvis situationen tæt", siger skovfoged Lars Bruun Hansen fra Naturstyrelsen , Søhøjlandet

  • Besøg hjemmesiden for Naturstyrelsen, Øresund her
  • Besøg hjemmesiden for Naturstyrelsen – Søhøjlandet her