Ny lov om nødområder

31-10-2008

Skibe, der kommer i havsnød, skal sejle eller bugseres til bestemte nødområder og nødhavne og hjælpes der. På den måde får skibene den mest effektive assistance, og forurening af havmiljøet kan begrænses. Det viser erfaringer fra en række danske nødområder, der har fungeret siden 2004.

Skibe, der kommer i havsnød, skal sejle eller bugseres til bestemte nødområder og nødhavne og hjælpes der. På den måde får skibene den mest effektive assistance, og forurening af havmiljøet kan begrænses. Det viser erfaringer fra en række danske nødområder, der har fungeret siden 2004.

Miljøminister Troels Lund Poulsen fremsætter nu et lovforslag, der giver det juridiske fundament for områderne.

Miljøminister Troels Lund Poulsen fremsætter nu et lovforslag, der giver det juridiske fundament for områderne. Forslaget indebærer også, at staten i akutte situationer kan stille sikkerhed for de omkostninger, som havnene måtte få som nødområder. Lovforslaget og den tilhørende bekendtgørelse udpeger endeligt i alt 21 danske nødområder i de danske farvande.

13 bugter og otte havne udpeges som nødområder, heriblandt: Ålbæk Bugt, Køge Bugt, Bøtø Øst, Esbjerg Havn, Grenå Havn, Københavns Red og Kalundborg Havn. Forulykkede skibe skal i områdernes ly og smult vande fx kunne omlade en last af brændselsolie eller få foretaget reparationer, så situationen ikke udvikler sig til en olieforurening eller lignende.

Oversigt. Grafik: Naturstyrelsen

Nødområderne er placeret nær de mest befærdede sejlruter i fx Storebælt, Lillebælt, Øresund, og hvor der i øvrigt er farlige grunde og størst risiko for ulykker.

Flere havne har under høringen af lovforslaget gjort opmærksom på, at de ser en økonomisk risiko ved at skulle fungere som nødhavn. De frygter bl.a. forstyrrelser af færgefarten og tvungen oprensning af havnebassiner efter ulykker. Derfor er der i lovforslaget tilføjet en bestemmelse om, at staten kan stille garanti, så havne kan få kompensation for ulemper, hvis rederiet ikke kan betale eller stille garanti.

De første nødområder har i praksis været udpeget siden 2004, så man har allerede nu de første positive erfaringer med deres funktion. I 2007 sprang et fragtskib læk og blev slæbt til nødområdet i Grenå Havn, hvor der blev udlagt flydespærrer, og en større forurening undgået.

Ideen om nødområder udsprang af olietankeren Prestiges forlis i Biscayen i 2003. Dengang slæbte de spanske myndigheder skibet til havs med det resultat, at den efterfølgende olieforurening spredte sig over et meget stort område. Læren var, at forulykkede skibe ikke skal trækkes ud på åbent hav, men tværtimod ind til områder hvor de er lette at komme til, og hvor udsivende forurening kan indkapsles.

Konkrete handleplaner for samtlige nødområder samt den tilhørende bekendtgørelse kommer i høring i uge 45. Hvis loven bliver vedtaget, skal den træde i kraft den 1. januar 2009.

Yderligere oplysninger:

Thomas Fogtmann, fuldmægtig, By- og Landskabsstyrelsen, 7254-4834

Torben Wallach, fuldmægtig, By- og Landskabsstyrelsen, 7254-4863