Skræmmeskud efter gæs ved Skjern Enge!

17-04-2009

Store flokke af bramgæs og kortnæbbede gæs har slået sig ned på arealer i Skjern ådal.
Gåseflokkene er til stor glæde for de mange turister og fuglekikkere, som netop nu besøger engene ved Skjern, men kan være en plage for de lokale landmænd.

Fra den 1. april har Naturstyrelsen – Blåvandshuk fodret de kortnæbbede gæs, for at undgå, at de gør skader på nysåede kornmarker. Bramgæssene, som er en art i kraftig fremgang i Danmark, er uinviterede gæster på foderpladsen, da de ikke forvolder væsentlige skader på nysåede marker. Bramgæssene forbliver imidlertid i området frem til midten af maj og kan give anledning til skader på vintersæd og på græsarealer.

"Vi fodrer de kortnæbbede gæs for at trække dem væk fra kornmarkerne i den periode, hvor landmændene sår vårsæd. Vi stopper fodringen, så snart de kortnæbbede gæs trækker nord på.  Bramgæssene er også tiltrukket af fodringspladserne, men forvolder så vidt vi ved endnu ikke skader på nysåede kornmarker. Det er derfor både i vores og i landmændenes interesse at undgå, at bramgæssene tillærer sig udnyttelsen af nysåede marker", udtaler skovrider Ulrik Lorenzen, Naturstyrelsen.

Bortskræmning ved skud
Landmænd omkring Skjern Enge gennemfører som supplement til fodringen en organiseret bortskræmningen af gæs fra marker, hvor de gør skade. Skov- og naturstyrelsen bidrager med rådgivning og de særlige "salutpatroner", der anvendes til at skræmme gæssene. Patronerne skydes op i luften, hvor de eksplodere. Forudsat at gæssene har andre arealer, hvor de kan søge føde i fred kan bortskræmningen medvirke til at mindske problemerne med markskader.

bramgæs

Bramgæs ved Skjernådalen. Fuglene skræmmes fra landmandens marker ved skræmmeskud.

Vildtskadebekendtgørelsen
Hvis en landmand har væsentlige markskader forårsaget af gæs og bortskræmning ikke hjælper kan landmanden ansøge om en tilladelse til at regulere et antal gæs for at forbedre bortskræmningens effekt.

"Naturstyrelsen kan meddele tilladelse til regulering af såvel bramgås som kortnæbbet gås, når særlige grunde taler for det. Det er normalt en betingelse for at få tilladelse at vildtafværgemidler har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen", udtaler Vildtkonsulent Ole Daugaard Petersen.

Faktaboks

REGULERING AF GÆS
Naturstyrelsen kan under iagttagelse af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet meddele tilladelse til regulering af såvel bramgås som kortnæbbet gås, når særlige grunde taler for det.

Tilladelser kan normalt kun meddeles, hvis vildtafværgemidler anbefalet af Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen. Se Vildtskadebekendtgørelsen .

Ansøgning fremsendes til Naturstyrelsens lokale enhed.

FODRING AF GÆS . Siden 1970'erne er udlægning af korn blevet benyttet som en afværgeforanstaltning for at undgå at kortnæbbede gæs gør skader på nysåede kornarealer i Vestjylland. I dag udlægger Naturstyrelsen korn på 3 fodringsarealer. Kornet tiltrækker gæssene og holder dem væk fra kornmarkerne i den periode, hvor landmændene sår vårsæd og ærter.

I løbet af de seneste 15 år er bestanden af kortnæbbet gås fordoblet, fra ca. 30.000 til 60.000 individer, men gæssene har samtidig spredt sig over et meget større område i Vestjylland og Nordjylland. Endvidere er forårstrækket til Norge fremrykket med 2-3 uger som følge af klimaændringerne, således at hovedparten af de kortnæbbede gæs i dag har forladt Vestjylland sidst i april.

Naturstyrelsen – Blåvandshuk har i 2009 fodret gæs siden den 1. april og har indtil videre brugt ca. 35 tons korn. Der er afsat midler til 50 tons og fodringen opretholdes indtil de kortnæbbede gæs trækker videre nord på sidst i april.

Yderligere oplysninger: Naturstyrelsen – Blåvandshuk, Skovfoged Henrik Lykke Sørensen tlf. 75541043 /20118954