3 vildsvin i Gribskov er nu væk

18-08-2009

2 af de undslupne vildsvin i Gribskov er nu skudt og en tredie er indfanget.

Vildsvinet i Kagerup. Foto: Pipper Carlsen Vi har fra noboer til skoven fået meddelelse om, at 1 vildsvin i Gadevang og 1 vildsvin i Kagerup er skudt. Desuden er 1 vildsvin indfanget et sted i den centrale del af Gribskov.

Vi har tidligere fået meddelelse om, at der er set et vildsvin i Nødebo. Hvorvidt det er et 4. dyr, eller en af de 3 andre, der har været på langfart, ved vi ikke.

Vi har i de seneste dage ikke hørt om nye iagtagelser af løse vildsvin i skoven.

Læs tidligere nyhed om vildsvinene i Gribskov

Skov- og Naturstyrelsen – Nordsjælland ved ikke hvorfra vildsvinene stammede eller hvordan de er kom til Gribskov.

Vi efterlyser derfor stadig en ejer, eller personer der kender til hvorfra vildsvinene stammede. Oplysninger kan mailes til

Forrige gang vi havde vildsvin på Skov- og Naturstyrelsen – Nordsjællands arealer var sidste sommer, hvor 6 voksne vildsvin for en tid gik frit omkring i Tisvilde Hegn og hos skovens naboer. Dengang fandt vi aldrig frem til vildsvinenes rette ejermand. 3 vildsvin blev indfanget af skovens personale, 2 blev skudt og en blev aldrig fundet.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der risiko for at vildsvin kan smitte tamsvin med sygdommen svinepest. Derfor skal de vildsvin der lever i Danmark være indhegnede. Hvis vildsvin slipper løs, skal de ifølge reglerne skydes så hurtigt som muligt.

Generelt om vildsvin

Vildsvinespor. Foto: Ole Andersen
Spor af vildsvin.

Spor af fødesøgning. Foto: Ole Andersen
Vildsvinene efterlader sig, når de er voksne, tydelige spor, når de roder rundt i skovbunden for at finde føde. Føden består i stort omfang af rødder, bog og agern ligesom vildsvinene gerne opsøger landmandens marker for at finde kartofler, korn og majs.

Fakta om vildsvin:

  • I Danmark skydes fritlevende vildsvin fordi man frygter, at de kan smitte tamsvin med svinepest.
  • Vildsvinet har længere ben end tamgrisen, og den er gråsort. Om vinteren er pelsen tyk, med lange dækhår og brun underuld.
  • Vildsvinet er et kompakt dyr, der fra snudespids til halerod måler omkring 150 cm , og som har en hale der er 20- 25 cm lang. Vægten ligger som regel mellem 50 og 75 kg . Hunnen, som man kalder soen, er mindre end ornen.

Læs mere om vildsvin på skovognatur.dk

Ældre vildsvin. Foto: Ole Andersen
Gammel vildsvineso

Vildsvinegris fra i år. Foto: Ole Andersen
Ung vildsvinegris