Gammelt bøgetræ faldt med værdighed

17-02-2009

Kæmpetræet har stået ved Slåen Sø i 250 år, men måtte af sikkerhedshensyn fældes fordi det var angrebet af svamp

Der sætten en wier på træet så faldretningen kan bestemmes. Foto: Marianne Uttrup Det blev en fantastisk oplevelse for det mylder af børn, hunde og voksne, der i vinterferien tog imod Naturstyrelsens invitation til at se et 30 meter højt bøgetræ blive fældet. I strålende solskin mødte - nærmest symbolsk - omkring 250 mennesker op – ét for hvert år træet havde levet.

Kæmpetræet har stået ved Slåen Sø i 250 år, men måtte af sikkerhedshensyn fældes fordi det var angrebet af svamp. ”Desværre er vi nødt til at fælde det. Til foråret kommer der blade på træet og det betyder at tusindvis af liter vand trækkes ud i grenene. Når de bliver så tunge, risikerer man at en stor gren drøner ned i hovedet på folk. Det ser ikke så godt ud,” forklarede naturvejleder Jan Kjærgaard.

Forhug efter tyskermetoden. Foto: Marianne Uttrup

Inden publikum ankom, havde skovarbejderne opsat rød/hvide minestrimler, som folk skulle holde sig bag under fældningen. Forinden fik folk dog lov at tage træet i øjesyn og se de professionelle skovarbejdere Steen Johansen og Allan Bang foretage de indledende øvelser til at lægge kæmpen ned. Via en lift fastgjorde Allan Bang en wire ca. 2/3 dele oppe på træet, så træets fald kunne styres i den rigtige retning. Imens savede Steen Johansen et V-formet forsnit nederst i stammen via ”tyskermetoden”.

Børn kaltrer rundt i træet. Foto: Marianne Uttrup Derefter fordelte kødranden af mennesker sig bag afspærringen og ventede spændt. Efter ganske få minutters arbejde med motorsaven begyndte træstammen langsom at falde og landede med militær præcision langs skovstien – ledsaget af en klapsalve fra publikum. Herefter stak alle børn i løb mod træstammen som minutter efter var dækket af kravlende unger mens TV2 Østjylland filmede.

Der var 30 rummeter træ i bøgetræet. En del er solgt som energitræ til Herningværket, resten bliver solgt som brænde. De nederste tre meter af træet får lov at blive liggende i grusgraven ved Slåen Sø`s afløb, til glæde for børn, biller og svampe.

I sandhed en værdig afslutning for et flot træ.