Bedre beskyttelse af vilde dyrearter

05-01-2009

Den store vandsalamander, markfirbenet og hasselmusen skal sammen med 36 andre dyrearter beskyttes bedre. Land- og skovbrug skal fremover tilrettelægge deres aktiviteter, så levevilkårene for dyrene ikke forringes. Erhvervene tilbydes samtidig tilskudsmuligheder samt vejledning og rådgivning.

Den store vandsalamander, markfirbenet og hasselmusen skal sammen med 36 andre dyrearter beskyttes bedre. Land- og skovbrug skal fremover tilrettelægge deres aktiviteter, så levevilkårene for dyrene ikke forringes. Erhvervene tilbydes samtidig tilskudsmuligheder samt vejledning og rådgivning.

Det fremgår af det lovforslag, som miljøminister Troels Lund Poulsen sender i høring til den 16. januar 2009, Med lovforslaget gennemføres EU habitatdirektivets regler om artsbeskyttelse.

”Loven falder fint i tråd med regeringens overordnede mål, som også ligger i tankerne om Grøn Vækst. Vi skal beskytte naturen, samtidig med erhvervene fortsat kan udvikles. Vi vil med vejledning og tilskud vise, at landbrug, skovdrift og artsbeskyttelse ikke er hinandens modsætninger,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

De nye regler beskytter de steder, hvor dyrene yngler og opholder sig for at søge føde. Mange steder er i forvejen beskyttede, f.eks. vandløb, hvor odderen holder til, vandhuller med frøer og stendiger med markfirben. Men nogle levesteder på især ekstensive landbrugs- og skovarealer er ikke beskyttede. Nu bliver flagermusenes levesteder i gamle træer beskyttet med de nye regler. Det gælder også landbrugsarealer, som har ligget udyrket hen i nogle år, hvor en art som spidssnudet frø slår sig ned.

De nye regler betyder, at levesteder for dyrearterne ikke må ødelægges. Samtidig lægger miljøministeren op til en målrettet indsats for at skabe bedre levesteder for arterne gennem information og rådgivning. Der skal laves forvaltningsplaner for de mest truede arter og indføres flere forskellige tilskudsordninger, der forbedrer levestederne. Miljøministeriet vil også – sammen med erhvervet – udarbejde retningslinjer for god driftspraksis i skovdriften, så den ikke går ud over dyrearterne. At det er muligt ses bl.a. ved at flagermus i de danske løvskove generelt i dag har det godt.

Når loven er færdigbehandlet i Folketinget, vil den blive fulgt op med skriftlig information og en rådgivningsordning til lodsejere om arterne og deres levesteder. Dels for at forebygge at levesteder uforvarende ødelægges, dels for at forebygge at nogen fejlagtigt tror, at der slet ikke kan drives land- og skovbrug, hvor arterne lever.

Landmænd og skovejere vil fremover kunne få tilskud til at pleje levesteder på landbrugsarealer i ekstensiv drift og til at skabe ekstra levesteder for dyrene i skov. For at sikre en optimal udnyttelse af tilskuddene, vil der blive udarbejdet forvaltningsplaner for nogle af de mest sjældne og truede arter, f.eks. birkemusen, der kun lever i to isolerede bestande i Thy og vest for Vejle, og den grønbrogede tudse, der har få, sårbare bestande på øerne, bl.a. i grusgrave.

Lovforslaget indeholder også regler om,
- at arterne – sammen med alle vilde fugle – ikke må forstyrres forsætligt,
- at forsvarsministeren skal sikre, at forsvaret passer på Natura 2000-områder og
- at alle EU-borgere med tilknytning til Danmark har ret til at jage på danske havområder, hvis de har gyldigt jagttegn.

Link:

Yderligere oplysninger:

Om artsbeskyttelsen:

Lars Rudfeld, fuldmægtig, By- og Landskabsstyrelsen, 7254-4856, Obfuscated Email
Flemming Nielsen, kontorchef, By- og Landskabsstyrelsen, 7254-4822

Om forsvarets regler:
Rikke Dirren, fuldmægtig, Forsvarets Bygningstjeneste, tlf. 99 24 15 14 eller mobil 41 32 48 42.

Om jagt på havet:
Thomas Skovgaard Mortensen, fuldmægtig, By- og Landskabsstyrelsen.7254-2425, Obfuscated Email