Havplanter som miljømålestok

07-01-2009

Alger eller tang kan fungere som biologisk målestok. Havbundens tangplanter er nemlig følsomme for næringsstoffer i forskellig grad. Nogen arter skal have næsten rent vand, mens andre trives med høje niveauer af overskydende kvælstof. På den måde kan man, ved at studere sammensætningen af tangplanter i et område, aflæse vandkvaliteten.

Alger eller tang kan fungere som biologisk målestok. Havbundens tangplanter er nemlig følsomme for næringsstoffer i forskellig grad. Nogen arter skal have næsten rent vand, mens andre trives med høje niveauer af overskydende kvælstof. På den måde kan man, ved at studere sammensætningen af tangplanter i et område, aflæse vandkvaliteten.

Det viser en ny rapport, som DMU har udarbejdet for By- og Landskabsstyrelsen. Resultaterne er baseret på målinger i de danske farvande i perioden 1900-2007.

Undersøgelsen viser, at de store tangplanter på havbunden er udsatte, når der kommer flere næringsstoffer.

”Når kvælstofniveauet er lavt, står de kraftige, langsomt voksende tangplanter tæt som i en skov. Men når niveauet stiger, bliver der tyndet kraftigt ud, og mere og mere af bunden bliver synlig. Til sidst er de duvende tangskove forvandlet til en gold sandørken,” fortæller Henning Karup, biolog i By- og Landskabsstyrelsen, Natur.

Når kvælstofniveauet er højt bliver algerne i vandet, som er mikroskopiske planter, mere mangfoldige. De forstår nemlig til fulde at udnytte næringsstofferne. Ved store koncentrationer af kvælstof bliver opblomstringen af alger i vandet så kraftig, at de skygger de bundlevende tangplanter væk. Store mængder alger giver, når de dør, anledning til bl.a. iltsvind, fiskedød og bundvendinger.

Rapporten beskriver fem forskellige tilstande for havnaturen. Hver tilstand er repræsenteret ved en bestemt sammensætning af bundlevende tangplanter. I den ene ende af spektret er havbunden, som den ser ud, når den er næsten upåvirket af mennesker. I den modsatte ende er næringsstofbelastningen så høj, at der slet ingen bundplanter findes.

Med den nye viden er det muligt at fastslå, om en fjord eller kystvand er i ”god økologisk tilstand”, ”moderat tilstand” eller i en endnu lavere klasse. Danske kystvande skal senest i 2015 være i god tilstand, for at leve op kravet i EU’s vandrammedirektiv.

Alt vand i naturen er omfattet af vandrammedirektivet. By- og Landskabsstyrelsen opstiller også biologiske indikatorer og mål for søer, åer og og mål for grundvandsmængde og kvalitet.

Rapporten indgår i en serie om implementering af EU’s vandrammedirektiv.

Yderligere oplysninger:
Henning P. Karup, cand. Scient. By- og Landskabsstyrelsen, Natur. T: 7254-4799 E: