Registrering af den danske natur

30-06-2009

Foto: Jesper Vagn Christensen

Hvis du er på tur i nogle af de fynske naturområder her i juni, august og september, kan du risikere at løbe ind i nogle mennesker, som opfører sig lidt specielt:
De ser super-nørdede ud når de kravler rundt i græsset, eller når de bevæbnede med GPS'er, rygsække, "Storm-P-apparater", landmålerstokke, bøger, sjove hatte og varmt tøj, bevæger sig rundt i terrænet, men der er altså en mening med galskaben.
Folkene er såmænd biologer med specialviden om planter, og de er i gang med at registrere planter i forbindelse med det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og Natur - forkortet til NOVANA.

Foto: Jesper Vagn Christensen Hvad er NOVANA?
NOVANA blev startet i 2004 i tilknytning til vandmiljøovervågningen. Det er en mere omfattende og systematisk naturovervågning end den der hidtil har fundet sted på Danmarks landnatur.Formålet med NOVANA er at følge udviklingen i Danmarks natur. Ved at foretage de samme systematiske registreringer på de samme lokaliteter flere år i træk, får man data, der kan sammenlignes.
Skov- og Naturstyrelsen – Odense er ansvarlig for NOVANA på Fyn. Miljøcentret har et godt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen – Fyn, hvorfra tre biologer bidrager til botaniske opgaver.

Hvordan registreres planterne?
Overvågningen gennemføres i få, udvalgte naturområder, hvor de samme små prøvefelter besøges år efter år. For at kunne finde frem til dem, er deres placering kodet ind i en GPS - som mange måske kender fra deres bil.
Ved prøvefeltet sætter vi en landmålerstok i jorden og placerer vores Storm-P-apparat, som hedder en Pin-point-ramme. Den minder om et lille bord uden bordplade. Rammen måler ½ meter på hver led og står på 4 ben. Bordpladen er erstattet af 4 snore på kryds og 4 snore på tværs. Det giver 16 punkter hvor snorene krydser. Ved hvert kryds sætter vi en tynd metalpind ned og noterer hvilke planter, der rører ved metalpinden ved hvilke kryds. Vi noterer også hvilke arter der findes inden for rammen - men som ikke røres af metalpinden. Endelig registrerer vi hvilke arter, der findes inden for en radius af 5 meter.
Pin-point-metoden er simpel, men effektiv - den skal dog betjenes af fagfolk, som kender alle plantearter - selv de afbidte græsser! Indtil nu er der ikke kommet en højteknologisk erstatning for botanikere.
Nogle prøvefelter kan klares på 10 minutter - andre med mange og svære arter kan tage op til et par timer. Som regel tager det et kvarter pr. felt. Antallet af prøvefelter i et naturområde ligger typisk mellem 20 og 60.
Registreringerne tastes ind i en stor Naturdata-base, så forskere og andre interesserede kan hente dem frem og analysere på dem.