Skovens Dag i Gødding Skov vest for Vejle byder på nyheder og oplevelser i den forårsgrønne skov

01-05-2009

Skov- og Naturstyrelsen i Trekantsområdet holder i år SKOVENS DAG med klima som landsdækkende tema, men der fejres også et par andre helt særlige begivenheder:

  • Gødding skov fylder 200 år i år
    Vi vil markere, at det er 200 år siden, at tilplantningen af Gødding skov begyndte. Det gør vi bl.a. ved at invitere nogle tidligere markante medarbejdere til at lede en rundtur i skoven kl.11.30 med udgangspunkt fra informationsteltet ved Gødding Skovvej.  Det er tidligere skovrider Steffen Jørgensen, tidligere skovfoged Erik Nielsen og tidligere skovarbejder Erling Nielsen.  Deltag i denne enestående mulighed for at få fortalt om, hvorfor skoven i dag ser ud, som den gør. Og hvad bringer fremtiden?
    Som supplement til dette historiske tema er der eksempler på gamle skovningsredskaber- og deres anvendelse vises i praksis. Men der er også en moderne skovningsmaskine, der kan ses i arbejde.
  • Vi indvier en nyt skovlegeplads i Gødding skov.  Kl.10
    En tidligere meget populær skovlegeplads har måttet vige for den kommende motortrafikvej Bredsten-Vandel. Vore dygtige skovarbejdere har nu komponeret et dejligt, stor legeområde i skoven, som vi nu officielt åbner på Skovens Dag.  Det sker i forbindelse med skovrider Ole Livbjerg Klitgaards velkomst og åbning af SKOVENS DAG kl.ca.10.10 ved informationsteltet lige ved det nye legepladsområde.
    Besøg det med dine børn! Der er også tænkt på muligheder for voksne!
    Herudover kan nævnes:
    Kl. 13. Guidet tur om skovens klima med naturvejleder Peer Høgsberg.
    Opgavesti med præmier, lån mountainbike og prøv en særlige rute, få en tur rundt i skoven med hestevogn, hør om brænde og brændefyring, smag spidstegt råvildt m.v.
  • Program:

    Skovens Dag 2009, Gødding skov. Naturstyrelsen – Trekantsområdet .  Kortbilag findes også på dette link.
    Yderligere oplysninger: skovrider Ole Livbjerg Klitgaard, mobil 20 46 48 98
    Gødding skov rummer store, flotte træer