Efterårsferie på Rønnebæksholm - Sæt spor i naturen og kom i Børnenes Rekordbog

06-10-2009

Efterårsferie på Rønnebæksholm - Sæt spor i naturen og kom i Børnenes Rekordbog

Tag hele familien med på Rønnebæksholm i efterårsferien (uge 42). Bliv kunstner for en dag. Sæt en rekord. Oplev naturen fra nye vinkler.

Leg med kul og byg med på kastanjekæden

Hele ugen bygger vi løs på kastanjekæden, der skal blive over 217 meter for at vi slår rekorden. Det kræver ingen tilmelding at deltage, så mød bare op, og bliv ved med at bygge så længe I har lyst. Rønnebæksholms park er fuld af kastanjer, men vi skal bruge mange kastanjer for at slå rekorden, så I må gerne medbringe fra jeres egen have.
Fredag eftermiddag kl. 11 ankommer et hold unge dommere fra Børnenes Rekordbog, og hjælper med at gøre kæden endnu længere. Kl. 13 bliver den opmålt, og der tages billeder af kæden og de fremmødte deltagere.

Kom også og lav kultegninger med store armbevægelser i den lave staldbygning.

Der er åbent for begge aktiviteter mandag til torsdag 10 – 15 og fredag 10 – 13.

Workshops om kunst og natur

Hele ugen er der workshops i herregårdsparken. Fortryl herregårdsparken med trolde og hekse, oplev livet i naturen og sæt jeres spor i parken, hør træernes historie og lav jeres egne kunstværker. Alle workshops er guidet af en naturvejleder og en billedkunstlærer. Begrænset antal deltagere, så tilmelding nødvendigt på telefon 55724724

Fernisering af ugens kunstværker for deltagere og andre nysgerrige lørdag kl. 14
Formand for Udvalget for Kultur og Fritid Birgit Lund Terp holder åbningstale. Herefter går turen til Lindealléen hvor vi hænger kastanjekæden op, og vi hjælper Naturstyrelsen med at plante det første træ i Nøddelunden. Vi ender i Den Lave Staldbygning, hvor der serveres lidt mad og drikke.

Sæt spor i naturen

Rønnebæksholm og Avnø Naturcenter samarbejder i efterårsferien om projektet Højt til Loftet, der handler om kunst, natur og børn. Det er gratis, og voksne er velkomne – men kun ifølge med børn – og omvendt.

Åbent hus – kultegninger og kastanjekæde:

Mandag til torsdag 10 – 15 og fredag 10 – 13.

Workshops:

Mandag til torsdag 10 – 12 og 13 – 15
Fredag 10 – 12
Begrænset antal deltagere, så tilmelding nødvendigt på telefon 55724724.

Tilmelding til:

Rønnebæksholm
4700 Næstved
Telefon: 55 72 47 24
www.roennebaeksholm.dk

Kontaktinfo:

Kari Hald, naturcenterleder
Avnø Naturcenter
Mobil: 22 49 65 95

Venlig hilsen

Rønnebækholm

Rønnebækholm

Rønnebækholm 1

4700  Næstved

telefon 55 72 47 24

Dina Vester Feilberg

Udstillingsleder

Mobil 26 84 93 48

E-mail: