Nyt faktaark: Tilgroning truer nordens enge og overdrev

09-09-2009

Arealer med enge, heder og overdrev går tilbage i Danmark og i Norden. Opdyrkning, skovrejsning og tilgroning har siden slutningen af 1800-tallet mere end halveret arealet. Udviklingen har betydet, at Danmark mistet nogle af sine mest artsrige naturtyper - de såkaldte lysåbne naturtyper eller kuturbiotoper.

Arealer med enge, heder og overdrev går tilbage i Danmark og i Norden. Opdyrkning, skovrejsning og tilgroning har siden slutningen af 1800-tallet mere end halveret arealet. Udviklingen har betydet, at Danmark mistet nogle af sine mest artsrige naturtyper - de såkaldte lysåbne naturtyper eller kuturbiotoper.

Det er hovedbudskabet i det seneste fakta-ark, som samler viden om Nordens natur. By- og Landskabsstyrelsen og Nordisk Ministerråd står bag udgivelsen:

Nordens kulturbiotoper trues

Den moderne landbrugsdrift har betydet, at enge og overdrev er omdannet til regulære marker, eller at arealerne er blevet opgivet. Begge dele har ledt til, at mange af kulturbiotopernes karakteristiske arter, såsom gødningsbiller, engsvampe, sjældne planter og mange sommerfugle er truet af udrydning.

Gammeldags, skånsom landbrugsdrift, i form af kreatur-græsning eller høslæt, er det, der skal til, hvis kulturbiotoperne skal bevares. Græsning og høslæt virker forskelligt. Dyrene græsser således vegetationen ujævnt og lidt af gangen, hvor slåning fjerner al vegetationen på samme tid. Tidspunktet for plejen skal altid planlægges nøje, så planterne, man vil bevare, kan nå at blomstre og sætte frø. Græsning efter slåning fremmer ofte udviklingen af en mangfoldig vegetation på enge, hvilket så øger artsrigdommen af dyr.

Siden 1992 har Danmarks enge, overdrev, søer, heder og moser været beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Det indebærer, at det er forbudt at ændre deres tilstand. Det er således fx forbudt at pløje eller tilplante en eng eller overdrev. Loven sikrer imidlertid ikke imod, at områderne af sig selv ændrer sig, sådan som det sker, når græsning eller høslæt ophører og området gror til i buske og krat.

Næringsstoffer fra bl.a. landbruget øger tilgroningen af den lysåbne natur op, fordi den får buske og krat til at gro hurtigere. Det sker bl.a. når ammoniak, der bruges til at gøde afgrøder, bæres langt omkring med vinden.

Case: Sårbar sommerfugl
Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) er en af de mest truede sommerfugle i Norden. Den kræver et særligt levested og er afhængig af specifikke værtsarter for dens udvikling. Hunnen vil kun lægge sine æg på timians (Thymus sp.) eller i varmere klima merians (Origanum vulgare) blomster. Larven lever på blomsterne i et par uger før en specifik myreart (Myrmica) slæber den med til deres tue, hvor larven lever som en parasit og spiser de andre myrelarver. Her overvintrer den og forpupper sig til sidst. Den sortplettede blåfugl er derfor afhængig af dens værtsplanter og –myrer, udover åbne soleksponerede levesteder, hvilke er gået betydeligt tilbage. Den sortplettede blåfugl findes kun ti steder i Sverige. I henholdsvis Finland og Danmark kan man kun finde den to steder i landet.
Foto: Niels Poul Dreyer/Biofoto.

Se faktaarket "Nordens kulturbiotoper trues"

Læs mere om nordens natur

Yderligere oplysninger:
Tine Nielsen Skafte, biolog, By- og Landskabsstyrelsen, Natur, 72 54 48 48