Vintersport i naturen

18-01-2010

Lige nu ligger så meget sne i skoven, at det kan svare sig at få luftet skiene.
Der er også en del kælkebakker, der trænger til at blive udforsket.

Sollerup Skov nord for Faaborg er i øjeblikket ideel til langrend. Faaborg Ski- og Motionsklub har trukket løjper i skoven, så benyt chancen for at få luftet langrendsskiene.

I Svanninge Bakker er der gode muligheder for at kælke. Her er der både blide børnebakker og stejle skråninger til stuntmænd og -kvinder.

I øvrigt er du velkommen til at nyde vintersporten overalt på Skov- og Naturstyrelsens arealer.

Tag varmt tøj på. Sørg for at have tørre luffer med til de kælkende børn. Sørg for at have varm cacao med i termoflasken og husk, at man bliver hundesulten af at tumle rundt i sneen.

Meld dig ind i de røde kinders klub og und dig selv en tur i det fri - med eller uden ski .

NB. Er du ikke på ski, så lad være med at bruge skiløbernes spor. Gå i stedet ved siden af.

Her et par stemningsbilleder fra Svanninge Bakker og Sollerup Skov:

Sollerup Skov

Rislebækken ved Sollerup

Udsigt fra Sollerup Skov mod Arreskov Sø

Vinterklare børnehavebørn

Kør forsigtigt! De stejle skrænter i Svanninge Bakker kan være hårde ved materiellet.