Ny folder om Vitsø og Søbygaard præsenteret ved velbesøgt indvielse

26-01-2010

Foto: Ann Fuglsang

Næsten 100 ærøboer trodsede vinterkulden og deltog fredag den 22. januar 2010 i indvielse af den nye sø Vitsø på sydvest Ærø.

Foto: Søren Strandgaard Skovrider Søren Strandgaard indledte talerækken med at byde velkommen. Herefter var der taler af Borgmester Karsten Landro fra Ærø Kommune, Anders Skov fra Aage V. Jensen Naturfond og Peder Pedersen fra Søbygård. Formanden for pumpelaget Jørgen Albertsen klippede snoren og markerede dermed en markant milepæl for naturen i området.

Projektleder Ann Fuglsang præsenterede en ny folder for området. Som en del af projektet er det nu muligt at gå hele vejen rundt om søen, via en ny trampesti og en omlagt del af Ø-havsstien.

Inden der blev budt på en kop varm kaffe på Søbygård, var der fælles gåtur på den nye sti.

For yderligere information kontakt projektleder Ann Fuglsang tlf. 22 44 50 87