Liv på Christianshøjkroen

01-06-2010

Kroen midt i Almindingen står tom, men nu kan den lejes af private, så der atter kan komme liv i skoven

Som mange sikkert har erfaret, er der ingen forpagter på Christianshøjkroen i sommer. Da flere forpagtere igennem de sidste år ikke har kunne få stedet til at løbe rundt med traditionel krodrift, arbejder Naturstyrelsen nu på i samarbejde med Bornholms Regionskommune at finde en fremtidig model for driften af kroen.

Hele området omkring Christianshøj har i gennem tiderne været et meget besøgt udflugtsmål, og kroens historie går tilbage til 1800-tallet. Stedet omkring Christianshøjkroen er ikke det samme uden de mange besøgende, og Skov- og Naturstyrelsen har derfor besluttet at leje krolokalerne og Kyllingemoderen ud til private selskaber. Det skal dog bemærkes at kroen står uden nævneværdigt inventar.

Kyllingemoderen med Christianshøjkroen i baggrunden - Foto: Conny Ogareck

PRISER

Mandag - Torsdag

Fredag - Søndag

Kyllingemoderen

2.000 kr/døgn

2.500 kr/døgn

Krolokaler

2.500 kr/døgn

3.000 kr/døgn

Kyllingemoderen og
Krolokalerne

4.000 kr/døgn

5.000 kr/døgn

Ved leje flere dage gives rabat, anden dag 75 % efterfølgende 50 %.

Lejemålet går fra kl. 10:00 den pågældende dag, til kl. 10:00 dagen efter.
Der opkræves forbrug af el, svarende til 1,8 kr/kwh.

Interesserede kan henvende sig til Simon Christensen mobil 28 33 78 58  (mail: ) eller Simon Petersen mobil 26 33 17 43 (mail: ) , Naturstyrelsen, som både besvarer spørgsmål og klarer reservationerne.

Vil du vide mere om Christianshøjkroen, Kyllingemoderen og områdets øvrige kulturhistorie:

  • Christianshøjkroen
  • Kyllingemoderen
  • Almindingens mindesmærker
  • Forslag til tur i området omkring Christianshøj