Rebild Bakker er bare kanon

28-06-2010

Rebild Bakker blev kigget efter i sømmene, da en lille gruppe nordjyder tog mod miljøministerens opfordring og gik på sporet af Danmarks Naturkanon.

Foto: Geir Otto Høvik

Det var i alt fald meningen blandt den lille gruppe af nordjyder, der trodsede strandvejr og feriestart og fulgte miljøminister Karen Ellemanns opfordring til at gå på sporet af Danmarks Naturkanon. Og Rebild Bakker har virkelig meget at byde på. Rigtig mange af de over 200 organismer, naturfænomener, naturtyper og landskaber, som er indholdt i Naturkanonen, er til stede i Rebild Bakker. Diskussionslysten var stor blandt de fremmødte 20 voksne og 5 børn, der fulgte i hælene på statsskovrider Bendt Egede Andersen og naturgeograf Peter A. Larsen fra Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland. Gæsterne talte bl.a. Rebild kommunes borgmester Anny Winther.

"Det var svært i selskabet at finde nogen begejstring for kanonplanten ørnebregne," fortæller Bendt Egede fra turen. "Den kvæler lyngen og andre planter, og er giftig, så dyrene ikke gider æde den. Eneste grund til at kanonisere den kunne være, at det er en flot plante, som globalt har haft kæmpesucces med en udbredelse på alle kontinenter. Heldigvis var der et lokalt medlem af det udvalg, der udpegede naturkanonen, som deltog i turen og påpegede, at man var enige om, at kanonen netop også skulle helt indeholde almindelige - måske træls naturelementer - som ørnebregne og brændenælde."

Foto: Geir Otto Høvik

Anderledes forståelse var der for udpegningen af kilder. Ved besøget ved en af Danmarks smukkeste kilder, Ravnkilde, blev der drukket kildevand og snakket om kildens betydning for mennesker gennem tiderne, både den mere seriøse som brugen som offersted eller helligkilde og det mere folkelige som kildens frugtbarheds fremkaldende anvendelse.

Foto: Geir Otto Høvik

"Nu skal i bare høre - ham Lars Kjær var en rigtig turist-krybskytte." Det er umuligt at bevæge sig rundt i Rebild bakker uden at komme ind på stedets farverige kulturhistorie. Så der blev spundet en røverhistorie eller to. Og selv slangen i paradiset - hugormen - præsenterede sig for selskabet. Den er nemlig også blevet kanoniseret.

Foto: Geir Otto Høvik

Det kulturhistoriske aspekt kom særligt i fokus ved turens mål - Kulsvierpladsen på toppen af Stendalen. Kulsvierpladsen er det sidste sted i Rold Skov, hvor traditionen med at brænde trækul i det fri blev holdt i hævd. Både bevoksningen omkring pladsen og terrænet på pladsen fortæller historie. Naturvejleder Lars Wachmann havde forud for turen overnattet på pladsen sammen med medlemmer af Rold Skov Kulsvierlaug for at passe den brændende kulmile, som blev slukket umiddlebart før selskabet ankom (i baggrunden bag Lars).

Lørdag den 3. juli tømmes milen fra kl. 14.00. Man kan hjælpe med at sortere trækul, som også kan købes til grillen derhjemme.

Foto: Geir Otto Høvik

Deltagerne havde fulgt opfordringen til at medbringe grillmad, for på Kulsvierpladsen er der selvfølgelig trækul, og grillen var i flittig brug. Efter frokost holdt Else Marie fra Kulsvierlauget et lille kursus i at lave sine eget tegnekul og tegne med dette menneskets første tegnemedie. De unge deltagere på billedet kunne næsten ikke vente med at komme i gang.