Miljøminister til konference om Vadehavet

16-03-2010

Miljøminister Karen Ellemann deltager torsdag i den 11. regeringskonference om Vadehavets beskyttelse på den tyske ø Sild.

Miljøminister Karen Ellemann deltager torsdag den 18. marts i den 11. regeringskonference om Vadehavets beskyttelse. Konferencen foregår på den tyske ø Sild, og ud over den danske miljøminister deltager blandt andre den hollandske landbrugsminister samt den tyske vicemiljøminister.

På konferencen forventes Danmark, Tyskland og Holland at underskrive både en ny fælleserklæring for Vadehavssamarbejdet og et slutdokument med fokus på naturbevaring og bæredygtig udnyttelse af Vadehavet.