Højsæson for skovflåter

25-07-2011

Netop nu er græsset fuld af den blodsugende mide, der kan smitte med den stærkt generende sygdom Borrelia.

I månederne fra maj til oktober er der stor risiko for at få en uindbudt gæst med sig hjem fra en søndagstur i skoven. Sommermånederne er nemlig højsæson for skovflåter, der kan smitte med den stærkt generende borreliainfektion.

Alligevel skal man ikke holde sig væk fra den danske natur i sommerferien, fordi der er mere kryb i skovbunden end normalt. Det siger naturvejleder i Naturstyrelsen Hovedstaden Jes Aagaard:

- Der er ingen grund til bekymring, men man skal gøre det til en rutine at tjekke kroppen grundigt efter hver eneste gang man har været i skoven. Og det er en god idé lige at holde øje med ekstra ”skønhedspletter”, når man tager sig et bad. Så kan man tjekke børnene eller kæresten efter, siger naturvejleder Jes Aagaard.

I Danmark er rådyret den vigtigste blodkilde for skovflåter. Siden 1985 har vi fået fem gange så mange rådyr, og dermed er der også grund til at tro, at der er kommet fem gange så mange flåter. Det er derfor vigtigt at være særlig opmærksom på skovflåter, hvis man bor eller færdes i et område, hvor der er mange rådyr.

Se udbredelsen af skovflåter på et kort over Danmark her

Ikke alle bliver syge af skovflåtbid
Statens Seruminstitut oplyser, at et stort antal danskere hvert år bliver bidt af en skovflåt uden at blive syge. Der er dog nogle mennesker, der rammes af infektionssygdommen neuroborreliose, hvoraf langt hovedparten helbredes uden mén.

Der er derfor ingen grund til at undgå en tur i skoven, hvis bare man tager sine forholdsregler og undersøger kroppen grundigt, når man er kommet hjem. På Bornholm skal man desuden være opmærksom på, at skovflåter kan smitte med den sjældne sygdom ”tick-borne-encephalitis”, der går under navnet TBE.

Skovflåter lever af blod fra fugle og pattedyr, og en hun-skovflåt har brug for mindst tre blodfyldte måltider, før hun kan lægge et sted mellem 1500 og 2000 æg i den fugtige skovbund. Det første måltid skaffes ved at hægte sig på for eksempel agerhøns, fasaner, pindsvin, egern eller harer. De sidste måltider tappes oftest på større pattedyr som hunde, dådyr, rådyr og krondyr – og altså også mennesker.

Sådan undgår man flåter
Den bedste forebyggelse er at kontrollere alle i husstanden grundigt efter et besøg i skove og naturområder. Det er vigtigt, at man undersøger hele kroppen, da flåterne typisk sætter sig varme steder som for eksempel lyskeregionen, armhuler, knæhaser og hårbund, hvor det kan være svært at få øje på den lille mide, der ikke er større end et knappenålshoved – brug eventuel en lup.

Hvis man får en flåt med hjem i for eksempel en taske, på et tæppe eller andet, vil skovflåten dø i løbet af få dage inden døre. Vær opmærksom på, at kæledyr kan have mange flåter på sig.

- Hvis man vil sikre sig mod at få flåter på sig, så er det helt simple påklædningsråd, der gælder. Det kan for eksempel være tysklæremodellen med strømpen ud over bukserne, fortæller naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen Hovedstaden.

Naturvejlederen anbefaler desuden, at man kan holde sig fra såkaldt lysåben vegetation med højt græs og trækroner, der giver skygge. Skovflåter har det nemlig bedst i fugtige omgivelser uden direkte sollys. Skovgæster kan også vælge at holde sig til veje og stier, hvor skovflåter ikke så let kan springe fra græsstrå over på bare ankler og ben.

Hvis man helt vil undgå at blive bidt af flåter, så er lange bukser, gummistøvler og langærmede bluser det bedste forsvar.

Symptomer på borreliainfektion
Ifølge Statens Seruminstitut er der ikke tal på, hvor mange danskere der bliver behandlet for det første stadium af en borreliainfektion: Erythema Migrans. Første stadium viser sig ved et rødligt udslet omkring stikstedet, der heler af sig. Derefter følger en influenzalignende periode med høj feber, muskelsmerter, forkølelse og hovedpine.

Cirka 150 danskere kommer hvert år i behandling for infektionssygdommens andet stadium: neuroborreliose – der viser sig med meningitisagtige symptomer og nervelammelser – for eksempel halvsidig ansigtslammelse. I det sjældne tredje stadium kan der opstå kroniske ændringer i huden med misfarvninger på arme og ben og sygdomme i lymfesystemet.

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside om skovflåter og flåtbid her

Læs mere om skovflåter på Statens Seruminstituts hjemmeside her