Ny rapport målretter indsats mod kvælstof

28-08-2012

Det kan blive betydeligt nemmere at bekæmpe kvælstofforurening i næste vandplanperiode, hvis et nyt koncept kan tages i brug.

Det kan blive betydeligt nemmere at bekæmpe kvælstofforurening i næste vandplanperiode, hvis et nyt koncept kan tages i brug.

Lindenborg Å. Foto: Ole Akhøj

- Det er en interessant rapport, som giver os håb om, at vi i fremtiden kan målrette vores indsats over for kvælstof mere effektivt. Men der er ingen resultater i rapporten, der giver mulighed for at ændre den nuværende indsats og virkemidler mod kvælstof.

Sådan lyder Naturstyrelsens vurdering af en rapport, som styrelsens enhed i Aalborg har udarbejdet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Niras. Rapporten, der blev offentliggjort i maj, har vakt fornyet opmærksomhed, fordi den er blevet misforstået.

Flere har fået den opfattelse, at der er tale om en fuldt udviklet model, som man kan bruge nu, og dermed ændre på de tiltag, der allerede er sat i gang - for eksempel randzoner. Men det er ikke tilfældet.

Investering i rent vand
Naturstyrelsen Aalborg og Niras har forsøgt at finde et koncept for, hvordan man i fremtiden kan udpege de landbrugsområder, der leder meget kvælstof ud i åer, fjorde og havet – og hvilke områder der derimod kun udleder lidt kvælstof.

Med et sådan koncept vil man kunne målrette indsatsen for et rent vandmiljø, så man kun satte restriktioner på de marker, der udleder store mængder kvælstof – og ikke alle de andre.

Man vil med andre ord kunne se, hvor det vil give mest udbytte at investere i rent vand.

Model under udvikling
Baggrunden for projektet er det velkendte faktum: Fra nogle marker strømmer kvælstof ud i vandmiljøet med det samme, fra andre siver det derimod langsomt ned i grundvandet, indgår i kemiske processer, og forsvinder. Men man kan ikke i dag udpege disse steder.

- Der er tale om et godt kvalificeret arbejde, som er spændende. Men det er kun afprøvet på et enkelt område. Vi er nødt til at se det afprøvet i andre jordbundsforhold. Og usikkerhederne er store. Vi kan ikke basere vores beskyttelse af vandmiljøet på, at vi om nogle år måske finder de vises sten – måske ikke. Vi må rydde op nu, med de koste vi har til rådighed, siger vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen.

Tidsperspektivet på en udvikling af en model vurderes til flere år. Og der er foreløbig ingen sikkerhed for, at det er muligt at udvikle.

Naturstyrelsen vil nu tage initiativ til at få afdækket mulighederne i projektet, ligesom der er sat gang i udvikling af andre nye tiltag til næste vandplanperiode i samarbejde med forskellige forskningsinstitutioner.

I forhold til debatten om randzoneloven skal man være opmærksom på, at randzoner ikke kun bliver etableret for at reducere kvælstof fra landbruget, men også fosfor og pesticider. Desuden er et af de overordnede mål at etablere 50.000 hektar ny natur, som det blev besluttet i Grønt Vækst-aftalen.

Yderligere oplysninger:

Kst. kontorchef Sara Røpke, Naturstyrelsen tlf.: 7254 4760
Biolog Poul Vang Nielsen, Naturstyrelsen, tlf.: 7254 4873