Strandede hvaler skal dø naturlig død

16-03-2012

Store hvaler må indstille sig på at dø en naturlig død, hvis de strander på en dansk kyst.

Man kan ikke aflive store hvaler uden at risikere at påføre dem unødvendige lidelser, fremgår det af en ny beredskabsplan for havpattedyr.

Standed finhval. Foto: David Wright
Hvalø. Vejle-hvalen, der strandede i Vejle Fjord i 2010, døde en naturlig død. Foto: David Wright

Store hvaler må indstille sig på at dø en naturlig død, hvis de strander på en dansk kyst.

Derimod vil man fortsat aflive mindre hvaler – under otte meter - og sæler, hvis de er så syge og afkræftede, at de ikke kan overleve på egen hånd.

Det fremgår af Naturstyrelsens reviderede beredskabsplan, der beskriver, hvordan man skal håndtere strandede havpattedyr – levende såvel som døde.

Læs beredskabsplanen (pdf, 1 mb)

Svært at aflive hvaler
Mens det godt kan lade sig gøre at aflive mindre hvaler og sæler med en kraftig riffel, har det vist sig vanskeligt at finde en sikker og human metode til at aflive de store hvaler uden, at man risikerer at påføre dem unødvendige lidelser.

- Naturen må gå sin gang, når de største hvaler strander. Disse dyr er simpelthen så store, at vi risikerer at påføre dem yderligere lidelser, hvis vi forsøger at hjælpe dem, siger skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra Naturstyrelsen i Blåvandshuk.

Ingen sprængstof til hvaler
Sidst en stor hval strandede på en dansk kyst var i sommeren 2010, da en gammel finhval forvildede sig dybt ind i Vejle Fjord. Her endte den med at dø en naturlig død.

Dengang overvejede fagfolk, om der var humane måder at aflive de mange tons tunge havpattedyr. Men det er ikke tilfældet.

Aflivning ved hjælp af sprængstof kræver specialtræning og en rutine, som ikke findes i Danmark, hvor de helt store hvaler kun strander meget sjældent. Uden rutine i at benytte sprængstofsmetoden er der ikke garanti for, at hvalen dør hurtigt og smertefrit.

Det er også blevet undersøgt, om man kan bruge gift til at reducere hvalernes lidelser. Problemet er, at det er farligt at komme tilstrækkelig tæt på de nødstedte hvaler til, at giften kan sprøjtes ind i hvalen. Samtidig er der risiko for, at store mængder gift kan spildes og forurene naturen, hvis noget går galt.

Sjældne hændelser
Der er langt imellem hvaler kommer på afveje i Danske farvande. Forud for finhvalens stranding i 2010 var der gået næsten 15 år, siden 16 kaskelothvaler forulykkede ved Rømø i Vadehavet.

Hvaler, der strander enkeltvis, er ofte syge og gamle og ude af stand til at komme fri igen, når de først ligger i vandkanten. Det gjaldt også finhvalen, der strandede i Vejle Fjord.

Havpattedyrenes indre organer tager hurtigt skade, når de store tonstunge kroppe ligger stille og tungt på stranden eller hviler mod havbunden. Derfor vil det normalt heller ikke give mening at forsøge at trække hvalerne ud i vandet igen, da de allerede er blevet alvorligt skadede.

Mere viden om marsvin
Beredskabsplanen skal også bidrage til at øge vores viden om marsvin. Marsvin er den mindste hval i verden, og den når en længde på omkring 1-2 meter. Den lille hval findes overalt i danske farvande.

Det fremgår af beredskabsplanen, at Naturstyrelsen skal indsamle op til 25 døde marsvin fra Vadehavet, Limfjorden og de indre danske farvande. Det er fem gange flere marsvin end tidligere.

Den nye viden skal blandt andet bruges til at dokumentere omfanget af, hvor mange marsvin der drukner i fiskernes net, så man på sigt kan gøre tiltag for at mindske problemet.

Giv Naturstyrelsen et praj
Naturstyrelsen er interesseret i oplysninger om havpattedyr på stranden:
- Hvis man finder et dødt havpattedyr på stranden, skal man kontakte Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent per e-mail
- Hvis man finder et levende og nødstedt havpattedyr, skal man kontakte Dyrenes Vagtcentral på telefon 1812

Beredskabsplanen er primært en intern plan rettet mod Naturstyrelsens enheder og de institutioner, styrelsen samarbejder med i beredskabet.

Yderligere oplysninger:
Skovfoged Henrik Lykke Sørensen, Naturstyrelsen i Blåvandshuk, tlf.: 7254 3523