Parasit fundet hos flere ræve

18-02-2013

Fire sønderjyske ræve har fået konstateret rævens dværgbændelorm

Fire sønderjyske ræve har fået konstateret rævens dværgbændelorm.

Foto: Colourbox
Vask hænder. En smitsom parasit er fundet i Sødnerjylland. Foto: Colourbox.

Hvis du eller din hund har været i kontakt med ræve eller gnavere, er der særlig grund til at opretholde en god hygiejne i øjeblikket.

Sønderjyske hundeejere, som færdes i områder, hvor der også findes ræve, skal være ekstra opmærksomme på, at deres hund ikke bliver smittet med rævens dværgbændelorm.

DTU Veterinærinstituttet har fundet parasitten i fire ræve nær Højer i Tønder Kommune i Sønderjylland, og det får DTU Veterinærinstituttet og Fødevarestyrelsen til at komme med en række anbefalinger.

Parasitten lever i tarmene på ræv, mårhund og andre rovdyr, og hunde kan også rammes. Mennesker kan blive smittet, hvis man ved et uheld indtager parasittens æg, der udskilles med smittede dyrs afføring.

Læs Fødevarestyrelsens anbefaling her og

DTU Veterinærinstituttets råd her