Risiko for ulveangreb på mennesker er uhyre lille

30-05-2013

Ny, videnskabelig redegørelse fra DCE, Aarhus Universitet, viser, at risikoen for at blive angrebet af ulv i Danmark er næsten ikke-eksisterende.

Forskere fra DCE, Aarhus Universitet, har netop offentliggjort en redegørelse, der viser, at risikoen for at blive angrebet af en ulv er meget lille.


Vild. Vilde ulve angriber yderst sjældent mennesker, og chancen for at møde en ulv i dansk natur er meget lille, vurderer DCE, Aarhus Universitet. Foto: Colourbox.
Med ulvens tilbagevenden til dansk natur har Naturstyrelsen bedt DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet besvare en række spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man skulle støde på en ulv, og om hvorvidt ulve er til fare for mennesker.
DCE er nu klar med redegørelsen ”Vilde ulves farlighed over for mennesker”, der blandt andet gennemgår ulves angreb på mennesker gennem en 300-årig periode ud fra forskningsbaseret litteratur om emnet.
På baggrund af litteraturen og erfaringer fra blandt andet Sverige, Norge, Alaska og Canada vurderer DCE, at risikoen for angreb på mennesker er ”uhyre lille ” og ”forsvindende lille”.

Læs redegørelsen "Vilde Ulves farlighed over for mennesker" (eksternt link)
Ulveangreb er fåtallige historisk set
Biolog Hans Erik Svart, Naturstyrelsen, er ikke overrasket over redegørelsens konklusioner:
-I Naturstyrelsen har vi også søgt efter eksempler på, at ulve har angrebet mennesker, og der er faktisk få beviser for, at vilde ulve angriber mennesker. De ulve, der har angrebet mennesker, har ofte været syge af hundegalskab, eller også har de af en eller anden grund mistet deres skyhed over for mennesker.

Hundegalskab er udryddet i Danmark og Tyskland og har været det i en årrække.
- I Danmark har vi haft tre ulve, ved vi nu, og måske har der også været flere. Men der er tale om strejfende dyr, og de kan endda være løbet tilbage til Tyskland. Uanset at chancen for at en ulv skulle angribe mennesker i Danmark er meget lille, skal vi være opmærksomme på problemulve – altså ulve, der har mistet deres skyhed over for mennesker, for en ulv må ikke blive tam. Derfor må vi også strengt fraråde, at man fodrer ulvene eller lader døde grise, får og andre husdyr på gårdene ligge frit fremme, siger biolog Hans Erik Svart.
Risko for drab er også lille
DCE vurderer ud fra litteraturen, at selvom børn historisk set oftere har været at tælle blandt ofre for ulve, så er den overordnede risiko for angreb og drab på mennesker – også for børn – ”ekstrem lille i dagens Danmark”.

Ifølge en rapport fra Norsk Institut for Naturforskning (NINA) fra 2002, som DCE henholder sig til, var der i løbet af en 50-årige periode fra 1952 til 2002 dokumentation for fire ulvedrab på mennesker i Europa (blandt andet i Rumænien og Bulgarien), fire i Rusland og ingen i Nordamerika. Et drab er efterfølgende sket i Alaska i 2009.

I 2002 vurderedes der at være mellem 10.000 og 20.000 ulve i Europa, 40.000 ulve i Rusland og 60.000 ulve i Nordamerika. De otte mennesker blev alle dræbt af ikke-rabiessmittede ulve.

Læs mere om ulv i artsleksikonet

Retningslinjer for møde med ulv
Redegørelsen, som er lavet af seniorforsker Mark Desholm fra DCE, kommer også med en gennemgang af, hvordan man kan håndtere ulve-menneske-kontakt. De råd bygger på erfaringer fra Sverige og Alaska.
Et af rådene er, at man skal optræde bestemt og holde øjenkontakt med ulven, hvis den mod forventning ikke stikker af, hvis man skulle møde en ulv i naturen. Man kan også tale højt, synge eller råbe vredt.
-Redegørelsen kommer med mange råd, som i virkeligheden også er brugbare, hvis man møder bidske hunde ude i naturen. Mit gæt er, at det er de færreste danskere, der nogensinde vil få et glimt af en ulv, for ulve er sky dyr, der slet ikke finder mennesker interessante. Det skyldes hovedsageligt, at vi larmer, og så er vi farlige, siger Hans Erik Svart.
Han opfordrer dog samtidig til, at man ikke begynder at opsøge ulve og følge efter dem:
-Hvis man virkelig gerne vil bruge sine evner til at spore ulv, så følg sporet væk fra ulven og se, hvor den har været. Det er ikke en god idé at følge i hælene på ulven, for den vil måske forsvare sig, hvis den bliver trængt op i en krog. Dog er mit bud, at den er over alle bakker, før man får øje på den.

Ulve, hunde og jagt
I redegørelsen kan man også læse om, hvordan man skal forholde sig, hvis man er på jagt med sin jagthund eller en tur i skoven for at lufte sin hund. Retningslinjerne bygger igen på erfaringer fra udlandet.
Et af rådene er, at man kan udstyre sin hund med en klokke. Det skulle eftersigende have den virkning, at ulven løber sin vej.
Hans Erik Svart forestiller sig ikke, at ulveangreb på hverken jagthunde eller andre hunde skulle blive et problem:
-I Sverige har der været en række angreb på jagthunde, men det skyldes primært, at svenske jagthunde eksempelvis under elgjagten slippes fri og løber alene rundt i timevis langt fra deres ejer. Skulle hundene så støde på en ulv, kan det give problemer. Men i Tyskland, hvor man driver samme former for jagt, som vi kender i Danmark, har DCE kun kendskab til et enkelt tilfælde, hvor en jagthund blev dræbt af ulv.
I 2002 var der 10-20.000 ulve i Europa fra Spanien i syd til Rumænien i øst og Lapland i nord. Der var 40.000 ulve i Rusland og mellem 60-70.000 ulve i Nordamerika (Canada og det nordlige USA og Alaska).
DCE har netop offentliggjort resultaterne af ekskrementer indsamlet af Naturhistorisk Museum, Aarhus, der bekræfter eksistensen af tre han-ulve i Jylland.
Den første redegørelse,” Ulve i Danmark – hvad kan vi forvente” blev offentliggjort i februar 2013. Begge redegørelser kan læses på Naturstyrelsens artsleksikonsside om ulv.

Læs redegørelsen "Ulve i Danmark - hvad kan vi forvente" (eksternt link)