Følg debatten om skove og klima live på nettet

14-11-2013

Selv om alle pladser til konferencen ’Forest Day 3’ er optaget, kan du alligevel følge med. Konferencen transmitteres nemlig live via Naturstyrelsens hjemmeside.

Verdens førende skoveksperter mødes i København søndag. 1.500 forskere, politikere og meningsdannere fra hele verden er samlet til konferencen ’Forest Day 3’.

Selv om alle pladser i Radisson Blu Falconer Center er optaget, kan man alligevel følge med. Konferencen transmitteres nemlig live via Naturstyrelsens hjemmeside.

’Forest Day 3’ skal drøfte fremtiden for verdens skove i forhold til klimaudfordringen og hovedresultaterne af dagens drøftelser vil afslutningsvist blive videregivet til chefen for FN’s klimasekretariat, Yvo de Boer.

Repræsentanter fra pressen har adgang til ’Forest Day 3’ mod forevisning af pressekort ved indgangen. Det er også muligt for pressen at deltage i en række studieture til skov og naturprojekter i nærheden af København, mandag. Repræsentanter fra mere end 50 lande tager på busture rundt i det Nordøstsjællandske område.

Du kan læse mere om ’Forrest Day 3’, få overblik over søndagens program og følge livetransmissionen her:

  • International: Forest Day 3

Bag ’Forest Day 3’ står Center for International Forestry Research (CIFOR), The Collaborative Partnership on Forests, som er et partnerskab bestående af 14 internationale organisation samt det danske miljøministerium.

Kontaktperson for pressen: Pernille Vonsek, mobil 41 31 84 95, mail .