Koldt vejr, ræve og havørne holder skarver i skak

19-09-2013

Antallet af ynglende skarver gik i år tilbage med ti procent i forhold til 2012.

Koldt vejr og mangel på føde er årsagen til, at antallet af ynglende skarver er gået tilbage fra 2012 til 2013. Men også en voksende bestand af havørne i Danmark kan have været med til holde skarverne i skak.


Levende ø. Skarvkoloni i vildtreservatet Rågø Sand. Foto: Michael Thelander.
En ny rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, viser, at der i 2013 ynglede godt 24.500 skarvpar i Danmark. Det er 10 procent færre skarvpar end året før og det laveste antal siden 1990.

-Det ser ud til, at skarvbestanden er ved at nå et naturligt leje. Hvor vi fra midten af 90’erne og frem til 2005 var nået op på en meget koncentreret bestand på omkring 40.000 par fordelt på få steder i landet, så ser vi nu, at skarver i lavere antal findes over hele landet i mindre kolonier,
siger biolog Erling Krabbe, Naturstyrelsen.
Det meget kolde forår i 2013, forstyrrende ræve i to af de største skarvkolonier og for lidt føde til skarverne nær flere af kolonierne er formentlig hovedårsagerne til tilbagegangen, fremgår det af rapporten.

Læs rapporten fra DCE, Aarhus Universitet.

Havørne laver ravage
Men ifølge biolog Erling Krabbe kan tilbagegangen også hænge sammen med, at der bliver flere og flere havørne på dansk jord.
Havørnen er skarvens eneste flyvende, naturlige fjende og den eneste, der kan true skarven på de små, isolerede holme og i toppen af høje træer, hvor skarven typisk yngler.
- Det skaber en utrolig ravage, når en havørn angriber en skarvkoloni. Skarverne skynder sig straks væk fra rederne, mange flygter længere væk, mens andre igen begynder at stjæle redemateriale fra naborederne. På den måde bliver rederne splittet fuldstændig ad, og æg og unger går tabt. Der opstår i det hele taget en enorm uro i kolonien, som det tager lang tid for skarverne at komme sig over. Nogle skarver når slet ikke at yngle, hvis havørne forstyrrer dem flere gange, siger biolog Erling Krabbe fra Naturstyrelsen, som har iagttaget skarver igennem årtier.
Havørnen genindvandrede til Danmark i 1995, og er vokset støt og roligt i antal de seneste år. I 2013 nåede antallet op over 50 ynglende par.
Læs mere om havørne i Naturstyrelsens artsleksikon.
Naturstyrelsen forvalter skarvbestanden
Naturstyrelsens forvaltningsplan for skarv skal være med til at sikre skarven som en almindelig dansk ynglefugl, og planen skal desuden sørge for, at skarven ikke gør uacceptabel skade på fiskebestandene.
Naturstyrelsen foretog i 2013 indgreb i fem kolonier rundt omkring i landet ved brug af oliering af æg og bortskræmning. Blandt andet gav styrelsen tilladelse til oliering af æg i 310 reder ved Saltholm i Øresund, hvor skarver kan være til fare for flytrafikken.
-Skarvbestanden bliver reguleret både af hensyn til fiskebestande og flysikkerhed, men vi ser jo nu, at naturen er i fuld gang med at regulere sig selv, siger Erling Krabbe.
I årene 2001-2012 blev 2.600-7.200 reder årligt reguleret ved oliering af æg eller bortskræmning. I 2013 var det tal faldet til 1493 reder fordelt på fem kolonier.
Læs mere om Naturstyrelsens forvaltningsplan for skarv på internetsiden