NST har flot omdømme

27-10-2014

Ny undersøgelse: NST har 11. bedste omdømme.

Rangorden. De 20 offentlige organisationer i Danmark med det bedste omdømme. Illustration fra undersøgelsen.

Naturstyrelsen har det 11. bedste omdømme blandt de mest kendte offentlige organisationer i Danmark. Og 66 procent af befolkningen har et godt, eller nogenlunde godt indtryk af, hvad styrelsen beskæftiger sig med.

Det viser den årlige måling af omdømmer i det offentlige, foretaget af Reputation Institute. Undersøgelsen blev offentliggjort i flere medier i weekenden.

Det er første gang, at Naturstyrelsen er med på listen, for det kræver, at man hører til de 40 mest kendte offentlige organisationer, og det er styrelsen først blevet i år. Undersøgelsen blev gennemført i juni-august i år.

Der er ifølge undersøgelsen kun 10 offentlige organisationer, der har et bedre omdømme i befolkningen end Naturstyrelsen. Det er: Forbrugerombudsmanden, Folketingets Ombudsmand, Politiet, Domstolene, Arbejdstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forsvaret, Udenrigsministeriet, Fødevarestyrelsen og Vejdirektoratet.

Miljøministeriet er også blandt de 40 mest kendte – og har fået en 18. plads i omdømme – det er det 3. bedste omdømme blandt alle ministerier.