Den blå anemone blomstrer

27-02-2015

Mens man venter på den hvide anemone, kan man glæde sig over den blå.

Forårstegn. Den blå anemone i Hydesby Skov. Foto: Niels Roland.

En af årets første forårsbebudere er blevet fotograferet i Hydesby Skov ved Sakskøbing.

- Den blå anemone er et forvarsel om, at skovbunden snart bliver hvid, når den almindelige anemone springer ud. Den er et af de helt tidlige forårstegn, siger naturvejleder Marie Roland fra Naturstyrelsen i Storstrøm.

Den blå anemone er i familie med den hvide og den gule anemone. Mens den hvide anemone findes i bøgeskove over hele landet, er den blå anemone kun udbredt på Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland.

Den blå anemone blomstrer normalt i marts og april, mens den hvide anemone dukker op i april og maj måned.

I Klinteskoven på Møn kan man opleve alle tre anemoner på samme sted.

Læs naturguiden til Møn

Nyhedsbrev

Få Naturstyrelsens nyheder i din indbakke. Du kan naturligvis til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.