Vandet i danske farvande er det klareste i 24 år

26-02-2015

Vandet i fjorde og åbne farvande bliver langsomt mere klart. Det viser den seneste NOVANA-rapport, som er baseret på tusindvis af målinger i den danske natur og vandmiljø.

Fremgang. Vandet i åbne danske farvande er blevet klarere, siden man begyndte at måle gennem NOVANA-programmet. Foto: Colourbox.

Tager man et par dykkerbriller på og stikker hovedet i vandet på åbent hav i Danmark, vil man kunne se næsten ni meter.

Det viser den netop offentliggjorte NOVANA-rapport ’Vandmiljø og natur 2013’, der viser naturens og vandmiljøets tilstand i Danmark på baggrund af tusindvis af målinger.

Siden 1989, hvor man begyndte at måle, er den gennemsnitlige sigtdybde i åbne havområder steget fra ca. syv meter til 8,9 meter i 2013. I fjorde og kystnære havområder er sigtdybden ca. 4,5 meter.

- Det tager tid at ændre naturens tilstand til det bedre, så der er grund til at glæde sig over konkrete fremgange som en bedre sigtdybde. Det betyder, at lyset kan trænge længere ned, og det har betydning for, hvor vandplanter kan leve, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

En del ynglefugle klarer sig også bedre. Det gælder fx rød glente og havørn. Og så er der fremgang for blandt andet spættet sæl, gråsæl og odder.

Til vands, lands og i luften

NOVANA-rapporten er blevet til på bagrund af tusindvis af indsamlede data fra hele landet. Naturstyrelsen, DCE – Aarhus Universitet, GEUS og kommunerne er med til at indsamle disse data, som bliver til otte delrapporter, der til sidst samles til én rapport.

- Jeg bliver ofte skudt i skoene, at Miljøministeriet ikke foretager målinger og baserer alt arbejde på modelberegninger. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. NOVANA er et klart bevis på, at vi indhenter viden om naturens og vandmiljøets tilstand, siger Kirsten Brosbøl.

NOVANA-programmet omfatter en lang række målestationer og kontrolbesøg. I de marine områder bliver der hvert år foretaget over 5.000 målinger af alt fra ålegræs og alger til iltindhold og næringssalte. Hertil kommer de målinger, der foretages hvert andet eller sjette år.

Også søerne bliver flittigt besøgt. Tæt på 500 småsøer undersøges én gang om året, ca. 100 søer undersøges årligt 5-7 gange, og endelig undersøges ca. 10 søer ca. 20 gange hvert år.

Minimum 450 vandløb bliver hvert år besøgt med henblik på at kigge på biologien, herudover kommer ca. 1000 besøg på såkaldte operationelle stationer, som er vandløb i risiko for ikke at opnå miljømålet. Endelig anvendes godt 200 stationer årligt til at holde regnskab med vandmængder og næringsstoffer.

Udover fakta om vandmiljøet indeholder den nye rapport også data om, hvordan luftforurening påvirker naturen og udvalgte arter, herunder yngle- og trækfugle.

Senere på året offentliggøres rapporten om grundvand, hvorefter den samlede NOVANA-rapport bliver opdateret.

Læs ’Vand og natur 2013'