Kronprinsesse i gummistøvler og gravehumør

02-11-2015

Se Kronprinsesse Mary plante de første træer i den nye skov, Prinsesselunden.

Prinsessetræer. Udstyret med spade plantede kronprinsesse Mary i dag nye egetræer. Video: Naturstyrelsen.

Kronprinsesse Mary plantede de første træer, da kampagnen Genplant Planeten i dag blev sat i gang ved Naturcenter Herstedhøje på Københavns Vestegn. I de kommende uger vil 15.000 skolebørn plante 33.000 træer i hele landet.

Skoven i Skolen og Dansk Skovforening står bag klimakampagnen Genplant Planeten. Naturstyrelsen bidrager med arealer 10 steder i landet, som skoleelever tilplanter med skovtræer.

Formålet med Genplant Planeten er at vise børn, at de selv kan gøre noget aktivt for at komme klimaforandringerne i møde. Samtidig sættes der fokus på træplantning, bæredygtigt skovbrug og træ som en del af løsningen på klimaproblemet.

Genplant Planeten afholdes for første gang i 2015 og igen i 2016 og 2017.

Læs mere om Genplant Planeten på Skoven i Skolens hjemmeside

Nyhedsbrev

Få Naturstyrelsens nyheder i din indbakke. Du kan naturligvis til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.