Oldtidsminde får testet sin robusthed

01-11-2016

På Stanghede ved Viborg skræller man forsigtigt jorden af fortidsminderne. Målet er at bevare hedens planter og dyr.

Sporjagt. Arkæologer studerer underjordiske tegn på oldgamle marker. Foto: NST.

Kan det lade sig gøre at skrælle græstørven af en hede uden at skade fortidsminderne i jorden?

Det spørgsmål er Naturstyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen nu gået sammen for at finde svaret på. Stanghede ved Viborg er nemlig ved at gro til i højt græs. Tilgroningen ødelægger lyngheden og skjuler samtidig de 2.000 år gamle oldtidsagre, som området er kendt for.

- Den traditionelle hedepleje har ikke været intensiv nok til at bevare lyngheden. Nu tester vi, om vi kan gå kraftigere til værks, uden at det går ud over fortidsminderne. Bliver det en succes at skrælle tørven af, vil det gavne hedens planter og dyr og samtidig gøre det nemmere at få øje på fortidsminderne, siger fortidsmindeansvarlig Gert Hougaard Rasmussen fra Naturstyrelsen i Trekantssområdet.

Det er første gang, at Slots-og Kulturstyrelsen giver tilladelse til at fjerne jord fra fortidsminder i forbindelse med naturpleje.

Forbudt at ryste på hånden

Viborg Museum har netop afsluttet en minutiøs kortlægning af jernalderagrene i jorden. Til foråret laver Naturstyrelsen naturpleje i form af et prøveskrab, og herefter kontrollerer museet igen, om jernalderagrene har bevaret den oprindelige form i det afskrabede område.

-Naturpleje med afskrælning stiller store krav, når der er fortidsminder i jorden. Maskinen skal styres uhyre præcist, når tørven skrælles af. Hvis maskinføreren ryster på hånden, hopper maskinen op og ned, og så slører det oldtidsminderne, siger Gert Hougaard Rasmussen.

Stanghedes fortidsminder er beskyttet af en landskabsfredning og af museumsloven. Lyngheden er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven og udpeget som Natura 2000-område. 

Fakta: Stanghedes fortidsminder

Stangehede syd for Viborg er i dag et ret øde naturområde. Men ser man nærmere efter, så gemmer lyngen på mange spor efter menneskers liv i området. Det gælder ikke mindst et særdeles velbevaret marksystem, der har ligget næsten urørt, siden det blev anlagt af bønder i den sene bronzealder og tidlige jernalder ca. 700 f.Kr. til 300 e.Kr. Disse oldtidsagre kendes på små kvadratiske og rektangulære agre indrammet af markskel i form af lave volde og terrassekanter. De kan være vanskelige at se med det blotte øje, men med moderne laserbaserede højdemodeller kan de kortlægges ganske præcist. 

Nyhedsbrev

Få Naturstyrelsens nyheder i din indbakke. Du kan naturligvis til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.