Kvæg hjælper engfugle i Danmarks vigtigste fuglereservat

01-06-2017

Sæsonstart: På Tipperne i den sydlige del af Ringkøbing Fjord har kvæg vist sig at være et uundværligt redskab i naturplejen.

Engfugle bygger ikke rede hvor som helst. De har hver især en lang række krav til det område, hvor de vælger at slå sig ned og formere sig. Der skal som udgangspunkt være åbent og lyst, der skal være rigelig føde i form af insekter og andre smådyr, og så skal græsset være kort. Helt kort.

Faktisk skal græsset optimalt set være omkring fem cm ved ynglesæsonens begyndelse, så de rugende fugle har et godt udsyn til eventuelle fjender. Og her kommer kvæg ind i billedet. En stor flok sortbrogede kvæg er netop begyndt på en ny sæson som naturplejere på den fredede Tipperhalvø i den sydlige del af Ringkøbing Fjord.

- Vidtstrakte, kortgræssede enge er blevet en sjælden naturtype i Danmark. Derfor kræver det planlægning at sikre de helt rigtige betingelser for fuglene. Vi bruger kvæg som et redskab i naturplejen. Engfuglene vil gerne have så kort græs som muligt, og det er kvæget specialister i, siger Mads Bank-Mikkelsen, skovfoged, Naturstyrelsen i Blåvandshuk.

Tipperne er et af de vigtigste yngleområder i Danmark for blandt andet brushane og almindelig ryle.  Derudover er Tipperne sammen med de lavvandede grunde omkring halvøen rasteplads for mange hundrede tusinde småfugle, rovfugle, vadefugle, ænder og gæs. De forskellige fuglearter nåede et minimum omkring 1970, men efter genskabelsen af strandengen yngler der i dag mere end 1.000 par fugle på Tipperne, hvoraf 292 par er vadefugle.

Løbende optællinger 
- Naturstyrelsen har et løbende samarbejde med forskere og fugletællere fra Aarhus Universitet, der hvert år tæller andelen af trækfugle og ynglende engfugle. Når ynglesæsonen er slut om efteråret, trimmer vi området med slåmaskiner for at tage det værste af blandt andet tagrør og siv. Det og udsætningen af køer skal planlægges nøje i forhold til fuglenes ynglesæson, og derfor er samarbejdet med forskerne og de private landmænd afgørende, siger Mads Bank-Mikkelsen.

Hvis kvæget bliver sat på græs for tidligt, er der en risiko for, at køerne tramper reder og æg i stykker. Kreaturer kan dog sættes på græs på randarealerne, som ikke kerneområder for engfuglene allerede i maj.  På den måde tages der hensyn til engfugle som f.eks. viben, der yngler tidligt på sæsonen.

Tipperne og Skallingen græsses som fællesgræsning med privatejede dyr, som Naturstyrelsen passer sommeren igennem. De i alt ca. 1.000 kreaturer græsser et areal på 1.450 hektar i alt.

Kvæg sikrer også truede engfugle optimale vilkår andre steder ved Vestkysten. Mød kvæg ved strandegene på Harboøre Tange, Bøvling Klit, Felsted Kog eller ved Vest Stadil Fjord.

Fakta: Tipperne

Tipperne ved Ringkøbing Fjord er det vigtigste statsejede fuglereservat i Danmark og blev fredet allerede i 1898. I juli-august, hvor vadefugletrækket er på sit højeste, kan man bl.a. se ryler, spover, hjejler og gæs i massevis. I vinterhalvåret kan man bl.a. se Danmarks nationalfugl svanen.

For at fuglene ikke skal forstyrres, er Tipperne generelt lukket for adgang. Dog er der åbent for offentligheden nogle timer hver fredag i sommerhalvåret.

Læs mere om Tipperne i områdets naturguide. 

Kreaturer som naturplejere

Fem øvrige eksempler på græssende kreaturer på statens arealer: 

Kronjylland
På statens arealer i Mols Bjerge bruges en særlig udviklet ”skovrace”, som er krydsningsdyr mellem to danske malkeracer og ni forskellige kødkvægracer. Det er hårdføre dyr tilpasset græsning på naturprægede arealer året rundt.

Fyn 
I Gulstav på Sydlangeland græsser en stor flok Exmoor-ponyer og 10 skotske højlandskvæg på 110 hektar naturområde. Det samme gælder Klise Nor, hvor 10 Exmoor-ponyer græsser.

Blåvandshuk
En flok Galloway-stude bruges som naturplejere i Ål Plantage i vinterhalvåret. Her har de blandt andet vist sig effektive i bekæmpelsen af busken glansbladet hæg.

Hovedstaden 
I Jægersborg Dyrehave græsser hjorte på 1000 hektar græsningsskov med en bestand, der om sommeren tæller 2100 stykker hjortevildt.

Bornholm
Hammerknudens 160 hektar blandet overdrev, hede og skov afgræsses året rundt med en blanding af får, kvæg og geder.