Spænd skiene

28-02-2018

Opdateret: Flere steder i landet er der nu trukket friske spor til skiløb i statens skove. Se her hvor.

Opdateret 6. marts med Rold Skov.
Opdateret 2. marts 2018 med skove i Sønderjylland og på Møn og Falster.

Nu kan du godt finde skiene frem. I hvert fald hvis du bor i nærheden af Gødding Skov, Frederikshåb Plantage, Stursbøl Plantage, Lindet Skov, Årup Skov, Fryndesholm, Hannenovskoven, Sdr. Kohave og Bangsebroskovene, Stege Udby Skov eller Almindingen på Bornholm. Her ligger der nu nok sne til, at der er blevet præpareret deciderede spor til langrendsløb.

Da kulden har godt tag i landet, og sneen dermed bliver liggende, burde der være rig mulighed for at nå en tur på ski nu eller i den kommende weekend.

Her kan du stå på ski

I statsskovene er disse langrendsspor klar til skiløb:

Himmerland 

Rold Skov
Selv om der er lidt plusgrader så er det lykkedes at tromle hele rutenettet i Rold Skov samt ved Skørping hallen. 
Læs mere fra Rold Skovs Skilaug. 

Trekantsområdet:

Gødding Skov 
Man kan begynde sin tur ved P-pladsen på Gødding Skovvej eller P-pladsen på Førstballevej i den nordlige del af skoven. Se kort over Gødding Skov

Frederikshåb Plantage 
Her kan man begynde ved den store P-plads på Rygbjergvej. Se kort over Frederikshåb Plantage

Sønderjylland:

Stursbøl Plantage 
Her  er udgangspunktet p-pladsen ved Øster Lindetvej. Se sporet på et kort. 

Lindet Skov  
Her er udgangspunktet p-pladsen ved hundeskoven. Se sporet på kort. 

Årup Skov ved Aabenraa
Her er udgangspunkt P-pladsen ved Årup Skovvej.
Se sporet på kort

Fryndesholm ved Fynshav
Her er udgangspunktet P-pladsen ved Østkystvej
Se sporet på kort

Sydsjælland:

Hannenovskoven på Falster

Sdr. Kohave og Bangsebroskovene ved Nykøbing Falster

Stege Udby skov på Møn

Læs om spor og kælkebakker på Sydsjælland her. 

Bornholm

Almindingen
Bornholms Skivenner har præpareret langrendsløjper i Almindingen. Læs mere om sporene i Almindingen på deres hjemmeside.


Foruden de præparerede spor til langrend er du altid velkommen til at tage en tur på ski i alle statens skove og naturområder.

Du kan også finde kælkebakker på Naturstyrelsens arealer over det meste af landet.