Nu er der nyt håb for landets asketræer

09-03-2018

En frøplantage i Randers Nordre Fælled er den første i Danmark, der har særlige evner til at modstå sygdommen asketoptørre, som har angrebet de fleste asketræer herhjemme.

Asken har i årtusinder været en naturlig del af de danske skove, men har de seneste år været truet af svampesygdommen asketoptørre, som har taget livet af mange træer i både Danmark og Europa. Nu er der måske håb for den gamle træart herhjemme.

En frøplantage med asketræer i Randers Nordre Fælled er som den første i Danmark kåret for dens særlige evne til at modstå sygdommen.  Det betyder, at frø fra disse træer kan være med til at opbygge nye askeskove herhjemme. 

- Vores eneste chance har været at passe særlig godt på de få raske træer, vi har tilbage. Frøene til plantagen i Randers blev i sin tid udvalgt fra træer, der stod på udsatte steder og kunne modstå vind og frost. Det var før, svampesygdommen ramte landets asketræer.   Nu har det vist sig, at nogle af disse træer også er robuste over for asketoptørre, og det gør den til den sundeste frøplantage, vi har tilbage, siger Jens Bjerregaard Christensen, skovrider i Naturstyrelsen.  

Kun omkring 5-7 procent af de danske asketræer er modstandsdygtige over for asketoptørre. Der er derfor blevet tyndet ud i frøplantagen i Randers Nordre Fælled for at sikre, at det kun er de sundeste træer, der indgår i den videre frøavl.

Askeskov er rig på liv
Ask vokser på fugtig bund i skov og krat og dens blade tillader masser af lys at slippe igennem. Derfor vokser der gerne en underskov af forskellige buske op i en asketræsbevoksning, og skovbunden er fuld af urter og græsser. Faktisk er askemoser en af de skovtyper med højest biodiversitet i Danmark.

-Når vi planter nye træer, vil vi fremover også gerne kunne plante asketræer.  Asketræet er særdeles velegnet til både skov og læhegn, og så er det en såkaldt nøgleart. Det betyder, at der er en del svampe, insekter og planter, som er tæt knyttet til asketræerne, siger Jens Bjerregaard Christensen.

Mange af de døende og døde træer i statens skove har desuden fået lov til at stå for at danne levesteder til fugle, insekter og svampe. Det er blandt andet sket i Sønderjylland, der har været særlig hårdt ramt af sygdommen, fordi der findes mange asketræer her. Her har Naturstyrelsen genskabt flere af de drænede moser i stedet for at plante nye træer.

Fakta: Asketoptørre
I 2002 blev der første gang observeret syge asketræer i Danmark. Tre år efter var sygdommen udbredt til hele landet. I første omgang troede man, at symptomerne skyldtes sen frost.

I 2008 forværredes situationen, og store arealer med unge asketræer måtte opgives. I 2009 anslog man, at 50 procent af landets asketræer var skadet af toptørre. Siden er problemet fortsat med at vokse.

Svampens sporer spredes med vinden og smitter levende blade på træerne, hvorefter den forvolder store skader og ofte død.

Træer med asketoptørre blev fundet i Østeuropa i 1990'erne, og sygdommen har siden bredt sig, så den i dag findes i hele askens udbredelsesområde med undtagelse af Irland.

Læs mere om asketoptørre på København Universitets hjemmeside. 

 

Fakta: Frøplantager i statens skove og naturområder

Der findes over 100 frøplantager i statens skove og naturområder. 

Særligt egnede bevoksninger af skovtræer kan af et kåringsudvalg kåres til høst og salg af frø.

Kåringsudvalget består af en række forskere fra Københavns Universitet samt praktikere fra både det private og statslige skovbrug.

Læs mere om Naturstyrelsens udvikling af frø til træer og buske.