SOMMERTIPS: 5 fede naturoplevelser til ferien

07-07-2021

Vil du finde spændende arter? Få brugt vandrestøvlerne? Eller måske opleve naturen i Danmarks kommende naturnationalparker? Læs med og få fem tips til fede naturoplevelser over sommeren.

Trænger din sommer til at blive peppet op med et drys af alt det bedste fra den danske natur?

Så snør vandreskoene og pak soveposen, bingopladerne eller kikkerten. Her får du nemlig fem fede tips til naturoplevelser spredt over hele landet. Lige til at kaste sig over i sommerferien.

Vi ses derude! 

 

1. Tag på natursafari med bingoplader

Mangler du en god aktivitet? Måske med børnene?

Så print vores fem bingoplader og tag på natursafari over sommeren.

Med bingopladerne i hånden kan I gå på jagt efter 25 farverige, stinkende og smukke arter i den danske natur.

F.eks. kan I lede efter zebraeddekoppen, brune bjørne eller stinkende storkenæb!

I kan udfordre hinanden hele sommeren, og se hvem der når først til 25. 

Læs mere og download bingopladerne her

 

2. Tag på vandretur

to på vandretur ved møns klint

De statslige naturområder er altid åbne, og der er masser af afmærkede vandreruter over hele landet – både korte, lange og lettilgængelige.

Ved du ikke, hvor du skal gå hen?

Vi har samlet og beskrevet 100 af de smukkeste og mest spændende vandreture i hele Danmark, med inspiration og praktiske tips fra lokale naturvejledere.

Læs mere her

Vandretur i kørestol, barnevogn eller rollator

Naturstien syd for Odense fører dig forbi store herregårdsmarker, langs enge med græssende køer og snoede vandløb og mellem marker adskilt af levende hegn.

Den i alt 16 kilometer lange natursti, mellem Ringe og Korinth, har fast underlag af asfalt og grus, og så er den stort set flad som en pandekage. Undervejs finder du også både en udsigtsplatform og flere opholdsarealer i niveau med stien. Stien er altså lettilgængelig – også for dig, der gerne vil på vandretur med kørestol, rollator eller barnevogn.

Du kan finde flere lettilgængelige vandreruter, faciliteter og naturoplevelser lige her.

 

Hvis det ikke skulle være nok, kan du finde endnu flere vandrestier her

 

3. Prøv en nat i naturen

Billede af to der sover i shelter

(Foto: Christian Milbo)

 

Hvorfor gå hjem, når mørket falder på? Der er ikke noget, der hedder dårligt godnat-vejr – kun tyndpolstret sovepose. Og der er faktisk rigtig mange steder på de statslige naturområder, hvor du gerne må overnatte

  • på primitive overnatningssteder
  • i din sovepose i skovbunden
  • i hængekøje
  • på lejrpladser
  • i telt i en af de mere end 275 statsskove, der har fri teltning

Langt de fleste tilbud kræver ikke forhåndsbooking. Find et spot til din næste naturnat lige her:

Områder med fri teltning

Primitive overnatningsplader (med og uden shelter)

Lejrpladser

 

 

4. Find Danmarks Big 5

Kraftige bisoner, svævende havørne og solbadende sæler.

Der er masser af muligheder for at møde Danmarks svar på ”The Big Five” på de statslige naturområder, hvis bare du kigger godt efter.

Vi har samlet vores bud på ”The Big Five” og guider dig til steder, hvor du kan være heldig at se dyrene i de statslige naturområder – på god afstand.

Læs mere her.

 

 

5. Oplev Danmarks kommende naturnationalparker

Vil du opleve naturen i de fem fede naturområder, der bliver til naturnationalpark i fremtiden?

Regeringen har besluttet, at oprette op mod 15 nye naturnationalparker i Danmark. Og fem af dem er allerede udpeget i Fussingø, Gribskov, Almindingen, Stråsø og Tranum.

I naturnationalparkerne får natur og biodiversitet førsteprioritet – mens parkerne også kommer til at bidrage til spændende naturoplevelser, ro, fordybelsesmuligheder og friluftsliv i områderne.

Lyder det spændende? Så tag på natur-sommertur til:

 

  

Fussingø

I den kommende Naturnationalpark Fussingø ved Randers kan du opleve kuperet terræn og en varieret natur. Fra den store Fussingø Sø udspringer Skalsåen og syd for området løber Nørreåen ud i Gudenåsystemet og Randers Fjord.

Der er kulturarv i sigte nærmest overalt i området, der også byder på et net af stier og veje og gode muligheder for overnatning.

Tager du til Fussingø, kan du blandt andet være heldig at se særlige og sjældne arter som steffensurt, femradet ulvefod og tidlig skovhejre. Kigger du op, kan du måske spotte en sortspætte, hvepsevåge eller havørn. Blandt pattedyr kan du møde odderen i Skalsåen og ikke mindre end 8 forskellige flagermusarter.

Læs mere om Naturnationalpark Fussingø eller find naturguiden til oplevelser i området

Gribskov

Den kommende Naturnationalpark Gribskov er Danmarks største gamle skov, hvor du næsten overalt i terrænet kan finde spor efter vore forfædre, som fx jættestuer og forsvundne landsbyer.

Gribskov huser desuden Danmarks største vildtlevende bestand af dådyr.

Rundt om i området er der afmærket seks vandreruter, både korte og lange. Der er frit fiskeri med fisketegn i Gantekrogssø, Store Gribsø, Kildemosesø, Lille Fønstrup Dam, Store Hjortedam og Tinghus Sø samt i Esrum Sø.

Har du børn med, kan du på Jespersvej syd for Nødebo finde den store naturlegeplads, Eghjorten, som er åben for alle året rundt.

Læs mere om Naturnationalpark Gribskov eller find naturguiden til oplevelser i området

Almindingen

Almindingen i hjertet af Bornholm er den ældste og smukkeste del af den vidtstrakte skov, der dækker en stor del af det indre Bornholm. Almindingen hører til det Nordbornholmske højland præget af klippetoppe og sprækkedale.

I Almindingen finder du fem markerede vandreruter, fugletårne, bålpladser og meget mere.

Læs mere om Naturnationalpark Almindingen eller find naturguiden til oplevelser i området

 

Stråsø

Mellem Holstebro, Herning og Ringkøbing ligger den kommende Naturnationalpark Stråsø – et af landets største skov- og hedearealer. Her kan du fylde kurven med svampe og bær, få mælkesyre i benene på mountainbikeruten og vaske sveden af i plantagens badesø.

Måske du ser en kronhjort, hører natravnen på heden eller ser den fredede, urgamle plante, ulvefod. Sikkert er det, at du får en behagelig dosis af den overvældende stilhed.

Læs mere om Naturnationalpark Stråsø eller find naturguiden til oplevelser i området

Tranum

Tranum-området er karakteriseret af klitter, klithede, klitlavninger, lavvandede søer, åben fyrreskov og skovlysninger og indeholder allerede i dag en række truede og rødlistede arter.

Oplevelsesmulighederne i dette område er det stille landskab, det afsondrede og de åbne vidder og de lange veje langs uendelige rækker af nåletræer.

I området finder du primitive overnatningspladser, shelters, den internationale cykelrute ”Vestkystruten”, vandrestien ”Nordsøstien” og meget mere.

Læs mere om Naturnationalpark Tranum 

 

 

Husk den gode stil i naturen

Hund i snor

Sidste år viste udvalgte tællere i vores statslige naturområder, at over dobbelt så mange danskere, har været ude og opleve vores fælles natur som året før.

Vi er fortsat mange om at dele naturen, og bl.a. derfor opfordrer vi alle naturgæster til at huske de gode råd til at færdes i naturen:

 

 

– både til andre gæster, til naturen – og til de vilde dyr

 

 

– vær med til at holde naturen ren og fri for affald, husk en pose, så du let kan tage dit affald med hjem igen

 

– du skal ifølge naturbeskyttelsesloven som udgangspunkt altid holde din hund i snor i naturen. Alternativt kan du besøge en af landets mange hundeskove, hvor der er fri leg, hvis du altid kan standse og kalde din hund til dig.

Læs mere om hund i naturen her.

– flere af statens naturområder bliver afgræsset af dyr som kreaturer og heste. Du må gerne gå i indhegningen, men vær altid opmærksom på skiltning og på de gode råd til færdsel i indhegninger med dyr.

Al færdsel sker på eget ansvar. Læs mere her.

 Lav kun bål på de etablerede bålpladser

Find en en guide til den nærmeste naturperle

Hent inspiration til udflugter i Naturstyrelsens naturguider.

Se alle naturguiderne

Ud i naturen

Cykelruter, shelters og meget mere på udinaturen.dk – Danmarks guide til natur- og friluftsoplevelser.

Gå til udinaturen.dk

Abonnér på nyheder

Få Naturstyrelsens nyheder i din indbakke. Du kan naturligvis til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.