Natur 

Naturstyrelsen forvalter lysåbne naturtyper og udfører målrettede indsatser for sjældne arter og naturtyper.  Naturstyrelsen foretager afprøvning, udvikling og evaluering af nye metoder inden for naturpleje, med inddragelse af den nyeste viden.

Kontakt: Marianne Damholdt Bergin

Biolog

Studieprojekter om natur:

Artsspecifikke undersøgelser

Naturstyrelsen arbejder med at forbedre levestederne for sjældne og truede arter.

I 1999 blev der gennemført et naturgenopretningsprojekt i Vest Stadil Fjord, bla. Med henblik på at forbedre vandkvalieten i søerne i området. I årene umiddelbat efter var vandkvaliteten i Mellemdyb meget god og søen husede en udbredt og artsrig undervandsvegetation. men i det følgende år er vandkvaliteten gradvis forringet og undervandsvegetationens udbredelse er som følge heraf reduceret betragtelig. Dele af fjorden er i dag desuden påvirket af store mængder slam. der ønskes en vurdering/kortlægning af i hvort stort omgang de i perioder store flokke af gæs og ænder der raster i søen bidrager til næringsstofbelastingen og den forringede miljøtilstand.

Kontakt:

Henning Fjord Aaser 

Obfuscated Email

275 eghjorte er over en årrække blevet udsat tre steder i Jægersborg Dyrehave, på steder, hvor der er særligt mange store, gamle egetræer og døde stammer.

Populationen ønskes fulgt ved en nærmere monitering af egehjortenes valg af opholdssteder efter udflyvning, udflyvningstidspunkter i forhold til vejrlig m.v.

Læs mere i Naturstyrelsens seneste nyhed om eghjortene

Kontakt:

Skovfoged Sven Norup, Naturstyrelsen

Obfuscated Email

Sommerfugle – forekomst af sommerfugle og værtsplanter i forhold til driftshistorik, hvad er potentialet set i forhold til de abiotiske forhold (jordtype fugtighed mm.).

Kontakt:

Henning Fjord Aaser 

Obfuscated Email

På Randbøl Hede findes et større antal myreturer, som påvirker livet på heden. Myrernes effekt spænder bredt og derfor findes der flere relevante projektmuligheder: myretuernes overlevelsesrate efter kontrollerede afbrændinger, dannelse af mikrobiotoper omkring myretuerne, myretuernes betydning for mobilisering af næringsstoffer i jorden samt myrenes indvirkning på hedens struktur og indvirkning på insekter og andet dyreliv.

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Obfuscated Email

Ensianblåfuglen er en af vore mere sjældne sommerfugle i Danmark. Den har nemlig en speciel livscyklus som kræver både Klokke-Ensian samt en nærliggende myretue med stikmyre. På Naturstyrelsen Trekantsområdet findes disse nødvendige livsbetingelser for ensianblåfugl i Gyttegård Plantage. Desværre viser de seneste optællinger af Ensianblåfuglen en nedadgående populationsstørrelse. Et projekt kunne omfatte undersøgelser af hvorfor populationsstørrelsen falder og hvordan livsbetingelserne for arten kan forbedres, således at arten ikke forsvinder fra området.

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Obfuscated Email

Kortlægning af territorie- og familiestørrelser evt. korreleret med vurdering af fødegrundlag og forstyrrelser (færdsel, afværgeforanstaltninger mv.). Bæveren er på habitatdirektivets referenceliste og håndtering af bæver og bæverproblemer skal derfor foretages således at det ikke medfører en væsentlig påvirkning af artens yngle og levemuligheder. Fjernelse af dæmninger og hegning er de mest anvendte metoder til at modvirke bæverproblemer. Påvirkninge af bæverens ynglesucces, bestands og familiestruktur som følge af forskellige afværgemetoder ønskes belyst.

Kontakt:

Henning Fjord Aaser

 Obfuscated Email

De rødlistede plantearter vårkobjælde, otteradet- og cypres ulvefod er mange steder truede og i tilbagegang. Men kendskabet til årsager til tilbagegangen samt hvilke forhold der skal være opfyldt for at vende udvikling er mangelfuldt.

Kontakt:

Henning Fjord Aaser 

Obfuscated Email

I de sidste mange år er der gennemført en række tiltag for at forbedre forholdende for yngelende engfugle især med fokus på at sikre en tilstrækkelig afgræsning af engaarealerne og forbedring af de hydrologiske forhold. På trods af alle disse tiltag er betandene af engfugle fortsat faldende og på mange arealer findes i dag ingen ynglende fugle på trods af at habitaterne ser egenet ud. En mulig årsag til at engfuglene ikke respondere på de gennemførte habitatforbedrende tiltag kunne være at fødegrundlaget på engene ikke er tilstrækkelig. Undersøgelse af fødegrundlaget for engfugle i relation til alder siden omdrift (tykkelse af tørvelaget), nuværende drift, hydrologi der ønskes derfor genneført en undersøgelse af om fødegrundlaget for engfugle kan relateres til driftshistorik,hydrologiske forhold og  jordbundsforhold (jordtype, kulstofindhold, saltholdighed, pH mv.). 

Kontakt:

Naturstyrelsen Vestjylland

Obfuscated Email

Den sjældne sommerfugleart er gået meget tilbage i Danmark og findes nu få steder. Vi ønsker et dybdegående kendskab til skovperlemorssommerfuglen, hvad er årsagerne til tilbagegangen, hvilke forhold skal være opfyldt for at vende udviklingen af bestandene i Thy, hvordan forvaltes levestederne for arten optimalt. 
Det vil være muligt at lave feltarbejde på flere lokationer, hvor arten tidligere er observeret og nærområder. 

Kontakt:

Naturstyrelsen Thy

Obfuscated Email

To investigate the possible foundation for a reintroruction, four localities interconnected with the catchment of Lake Arresø or the Fjord of Roskilde in northern Zealand Stream Ramløse Å, Stream Pøle Å, Stream Lyngby Å, and Stream Havelse Å have been studied with the aim of resolving the conditions of prey availability, shelter opportunities and migration potential.

Forfatter:

Stine Deepika Christiansen

Naturstyrelsen Nordsjælland

Hent rapporten her

Dette studie undersøger den europæiske bisons fødevalg i den danske natur. Ved anvendelse af meta-barcodning, en ny genbaseret teknologi, undersøger jeg planteindholdet i 39 fæka­lieprøver, der er indsamlet fra bisonerne på Bornholm fra juni til august i 2015.

Forfatter:

Emilie Nicoline B. Schmidt

Naturstyrelsen Bornholm

Hent rapporten her

Formålet med dette studie har været at undersøge føde og habitat præferencer for Europæisk bison på Bornholm.

Forfatter:

Frida Jønsson

Naturstyrelsen Bornholm

Hent rapporten her

I vores projekt undersøger vi den europæiske bisons opholdstid i indhegningens vegetationstyper og sammenligner med opholdspræferencen. Til sidst kommer vi med et bud på, om Almindingen er et egnet habitat for bisonen.

Forfatter:

Lotte Møller Pedersen & Cecilie Bech Stensgaard

Naturstyrelsen Bornholm

Hent rapporten her

Formålet med dette speciale er at undersøge, hvilket habitat den europæiske Bison foretrækker i det indhegnede område. 

Forfatter:

Nathia Hass Brandtberg

Naturstyrelsen Bornholm

Hent rapporten her

Formålet med denne opgave er at finde nye potentielle habitater og specifikke plejetiltag der gavner udbredelsen af ensianblåfugl i Gyttegård Plantage.

Forfatter:

Caroline Bechsgaard Sørensen

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Hent rapporten her

Formålet med denne opgave var at undersøge habitatpræferencer for flagermus i Tved Klitplantage. I specialet er der undersøgt, hvilke skovtyper flagermusene foretrakker, og om alderen på skovpartierne har en betydning for flagermusenes aktivitet.

Forfatter:

Luise Munk Christensen

Naturstyrelsen Thy

Hent rapporten her

Planlægning af naturpleje

Naturstyrelsen udarbejder konkrete planer, som studerende kan bidrage til.

Naturstyrelsen Trekantsområdet har erhvervet tidligere landbrugsarealer og ønsker at derfor at omdanne disse til god natur. Hvordan konverterer man bedst denne tidligere landbrugsjord til naturarealer? Og hvad blev resultaterne af den anvendte metode?

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Obfuscated Email

Netværksanalyse er en metode til at undersøge både hvordan og hvilke arter som interagerer med hinanden inden for det valgte undersøgelsesområde. Dette kan f.eks. være ved at undersøge hele fødekæder, plante-pollinator- eller rovdyr-byttedyr interaktioner. Denne viden om hvordan og hvilke arter der interagerer, kan herefter anvendes til forbedring af den fremtidig naturforvaltning i området. På Naturstyrelsens arealer har vi flere gode naturområder, hvor en gennemgående analyse af forholdene mellem arter vil kunne forbedre vores beslutningsgrundlag i forvaltningen og øge vores generelle viden om naturen på vores arealer.

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Obfuscated Email

Planen kan omfatte forslag til udpining af næringsstoffer, samgræsning med kreaturer m.m. Opsamling af viden om Rewilding. Skovgræsning i stævningsskov – Kortlægning, opsamling af viden og monitering.

Kontakt:

Naturstyrelsen Fyn

Obfuscated Email

Planens fokus vil være drift og pleje i forhold til områdets ynglende og rastede fugle. Sammenstilling af data for fugleregistreringer.

Kontakt:

Naturstyrelsen Fyn

Obfuscated Email

Formålet med dette speciale er at undersøge, hvordan den fremtidige drift af Naturstyrelsen Storstrøms område Kongskilde ved Sorø kan tilrettelægges, så forholdene for biodiversiteten forbedres mest muligt.

Forfatter:

Anna Mærsk-Møller

Naturstyrelsen Storstrøm

Hent rapporten her

This thesis studies the motivation of landowner participation in Danish wetland restoration projects from the point of view that better understanding of landowner participation might facilitate successful implementation of future projects.

Forfatter:

Anne Louise Nissen

Naturstyrelsen Storstrøm

Hent rapporten her

Der søges gennem specialet at besvare hvordan projektområdet på Møns Klint gennem forvaltningstiltag kan nå en højnet biodiversitet.

Forfatter:

Nanna Rosen Christensen

Naturstyrelsen Storstrøm

Hent rapporten her

Hvordan kan naturarealerne på Ulvshale forvaltes som et sammenhængende økosystem, der sikrer en høj artsdiversitet blandt truede arter, samtidig med at prioriterede naturtyper sikres en gunstig bevaringsstatus?

Forfatter:

Astrid Schøning

Naturstyrelsen Storstrøm

Hent rapporten her

I naturforvaltningen i Danmark er der en stigende interesse for og opmærksomhed omkring ådsler i naturen og en aktiv brug af ådsler som et led i naturpleje. Der hersker dog en uvished omkring, hvad lovgivningen siger ved at udlægge ådsler. Derfor undersøger opgaven hvordan Naturstyrelsen Nordsjælland kan anlægge kadaverpladser i Store Hessemose i Gribskov.

Forfatter:

Alexander Hede Lundstrøm og Andreas Kjærulf Sommer

Naturstyrelsen Nordsjælland

Hent rapporten her

Et konkret og pragmatisk løsningsforslag på konverteringen af Naturstyrelsens omdriftsarealer på Arrenæs, der beskriver nuværende drift, jordbundsforhold, udpiningsmetode samt den efterfølgende vedvarende pleje i form af afgræsning.

Forfatter:

Jakob Helmer Nielsen

Naturstyrelsen Nordsjælland

Hent rapporten her

Vi har for 50 repræsentative søer i Nationalpark Thy undersøgt oplandstyper, vandkemiske parametre samt planteliv. Organisk materiale (FBOM) fra søers bund blev sammenlignet med eventuelle oplandsmæssige kilder vha. en analyse af isotopiske signaler. For at afdække eventuelle sammenhænge mellem søernes vandkemi og deres oplandstyper blev hydrologiske oplande klassificeret i ArcMap. Artsrigdom og relativ hyppighed af vegetationen blev kortlagt vha. otte transekter i hver sø. En PCA blev brugt til at analysere sammenhænge mellem fysisk-kemiske parametre og en DCA blev brugt til ordinationen af artsdata. Frøpuljen af en degraderet sø blev undersøgt i et spiringsforsøg for at teste potentialet for genopretning.

Forfatter:

Michael Straarup Nielsen

Naturstyrelsen Thy

Hent rapporten her

Denne bachelor tager udgangspunkt i forvaltning, i det tidligere Oksbøl Kronvildtreservat, som bestod af Naturstyrelsen Blåvandshuk samt Oksbøl øvelse og skydeterræn, samt den nuværende forvaltning hos Naturstyrelsen Blåvandshuk. Det samlede areal udgjorde 15.765 ha, fordelt på mange forskellige naturtyper. Der fokuseres primært på beregning af den fødegrundlagsmæssige bæreevne, udviklingen af kronvildttællinger fra 1994-2016, samt afskydningen fra 1985-2016.

Forfatter:

Christian Jacobsen

Naturstyrelsen Blåvandshuk

Hent rapporten her

Danske heder, indlands som kystnære, er i et europæisk sammenhæng kendte for deres specielle biodiversitet. Laver og bryofytter er anset som en væsentlig del af vegetationen på disse habitater og bidrager derved til den samlede europæiske artsdiversitet. På trods af dette er laver og bryofytter ikke inkluderet i de gældende vurderinger af naturkvaliteten på de danske heder, det såkaldte Naturtilsstandsindeks. Vores hypotese er, at disse to organismegrupper burde indgå i vurderingen grundet deres følsomhed over for ændringer i miljøet. Dette feltstudie af 116 felter fordelt på 12 danske hede lokaliteter sigter mod at indsamle mere viden om laver og bryofytter.

Forfatter:

Kirsten Emilie Hjorth Ceylan and Guillaume Hoareau

Naturstyrelsen Kronjylland

Hent rapporten her

Effekten af naturpleje

Naturstyrelsens forvaltning af lysåbne naturtyper sigter bl.a. på at sikre målopfyldelse i ifht. Habitatdirektivet. Naturstyrelsen har derfor brug for effektive og håndterbare metoder til at vurdere effekten af forvaltning af lysåbne naturområder, både hvad angår arter og naturtyper.

Egekrattets særlige præg med lavstammede, krogede og flerstammede træer er formentlig opstået som følge af et samspil mellem vind, frost og brand i kombination med menneskelig drift i form af græsning og plukhugst eller stævning. Flere af disse forhold er i dag væsentligt ændret, hvilket betyder at krattene vokser sig højere, tættere og mørkere. Denne ændring betyder, at flere af krattets naturlige arter forsvinder. Naturstyrelsen Trekantsområdet arbejder derfor med at genetablere flere af de gamle driftsformer for at vedligeholde egekrattet i dets karakteristiske tilstand. Men hvad er effekten af disse tiltag på flora og fauna? Og kunne vi måske gøre mere eller noget andet i egekrattene?

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Obfuscated Email

Som led i et større EU LIFE projekt som har været i gang siden 2013 er der i Husby Klitplantage ryddet skov og tæt opvækst af primært bjergfyr og klitfyr i og omkring en afblæsningsflade på over 100 ha. Derudover er der etableret ca. 10 nye vådområder (klitlavninger) ved at fjerne det øverste førnelag. Opgaven kan bestå i at registrere og analysere de foreløbige botaniske ændringer samt vurdere og beskrive fordele og ulemper forbundet med fremtidige drift og pleje af området.

Kontakt:

Naturstyrelsen Vestjylland

Obfuscated Email

Sommeren 2018 var den tørreste sommer i dette århundrede. Dette giver en unik mulighed for at undersøge, hvad en sådan ekstremhændelse betyder for levesteder for planter og dyr samt for robustheden af habitater. Et eksempel på dette kunne være sommerbranden på Randbøl Hede, som dels har brændt vegetationen af, dels har skabt nye barjordsområder, da der blev anlagt brandbælter under bekæmpelse af branden.

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Obfuscated Email

Et nyt projekt holder motorvejen på Amager tør samtidig med, at det gavner fuglelivet på Kalvebod Fælled. I 2018 blev der iværksat indpumpning af regnvand fra motorvejen for at skabe bedre forhold for vadefugle, der yngler på Kalvebod Fælled i København. Udover at følge udviklingen i fuglelivet ønskes en entomologisk og botanisk status for området for at kunne følge hvilken betydning den ny vandforsyning har for plante og dyreliv fremover. Andre studier af hvordan der kan ske yderligere hydrologiske forbedninger, er også velkomne.

Kontakt:

Sven Norup

Obfuscated Email

Skriv opgave om aktiviteter i ”After-LIFE” -projekter (LIFE-HEDE)”. På Randbøl Hede er den store udfording, udbredelse af græsarten blåtop. Et af midlerne til fjernelse heraf er ”pressure grazing”, som foregår med flyvende fåregræsning (mobilt hegn). Af andre metoder brugt til begrænsning af blåtop kan nævnes skrab og afbrænding. 

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Obfuscated Email

Droner er blevet hvermands eje, og der findes en palet af app’s, programmer m.v. som kan bringes i anvendelse til frembringelse af detaljerede orto-foto’s, LIDAR, 3-D m.v. Hvordan kan alle disse muligheder operationaliseres i en billig, praksisnær-metode til overvågning og dokumentation af naturplejens effekt i forhold til den formulerede målsætning.

Kontakt:

Søren Friese

Obfuscated Email

Vær med til at virkeliggøre Naturstyrelsens vision om, at den 350 ha store Flyvestation er et åbent, rekreativt naturområde. Visionen bygger videre på områdets kulturhistorie og vil transformere området til et rekreativt naturareal, hvor karaktertrækkene fra den militære tid stadig er tydelige. På den tidligere Flyvestation Værløse har Naturstyrelsen inden for de sidste 5 år iværksat en række tiltag, som skal fremme naturværdier knyttet til lysåbne naturtyper, bl.a. for insekter og sommerfugle og for mark-firben. Vi er åbne overfor yderligere projektoplæg eller øget viden om områdets muligheder. Eksempelvis se på mulighederne for at genskabe naturlig hydrologi, særlige tiltag for padder eller andet. Der ønskes foreksempel udarbejdet en plan for overvågning og foretaget effektvurdering af naturtiltagene på Flyvestation Værløse.

Kontakt:

Naturstyrelsen Østsjælland

Obfuscated Email

Naturstyrelsen Trekantsområdet etablerer helårsgræsning på to større arealer ved Gudenåens og Skjernåens Kilder og i Gyttegård Plantage i den nærmeste fremtid. Begge lokaliteter rummer gode muligheder for sammenligning af effekten af helårsgræsning med sommergræsning eller ingen afgræsning, da de nærliggende arealer afgræsses uden vintergræsning eller slet ikke afgræsses. Her er der altså mulighed for at undersøge flere elementer, såsom effekterne på flora og fauna, bæreevnen for arealerne om vinteren samt Strukturændringer som følge af helårsgræsning osv.

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Obfuscated Email

Et stærkt kalkpræget areal på Høje Møn, der er under konvertering fra ager til overdrev tilbydes til nærmere undersøgelser. Der er to arealer: ét der er taget ud af omdrift for ca. 20 år siden og naboarealet, der tages ud i efteråret 2020. Disse kan sammenlignes med ”gamle” kalkoverdrev i nærheden. Der kan inddrages biotiske og abiotiske parametre efter egne præferencer. NST ser gerne et (eller flere) undersøgelsesaspekter med forvaltningsmæssig relevans, fx effekten af forskellige udpiningsstrategier eller undersøgelse af potentielle indikatorer for naturtilstanden.

Kontakt:

Torben Hviid

Obfuscated Email

Ved Gosmer Enge i Stråsø Plantage findes enge hvoraf nogle har været afgræsset i en længere årrække og andre der ikke har været i drift i en lang periode. Afgræsningen er omkostningsdrivende og der ønskes en vurdering af om afgræsningen giver en naturmæssig merværdi.

Kontakt:

Christian Hollesen

Obfuscated Email

Vurdering af effekt på biodiversiteten ved hhv. helårsgræsning og sommergræsning baseret på litteraturstudier og egne undersøgelser på konkret arealer under Vestsjælland. Registrering af naturværdier på lysåbne arealer i Vestsjælland med henblik på udarbejdelse af forslag til optimal naturpleje.

Kontakt:

Naturstyrelsen Vestsjælland

Obfuscated Email 

I Danmark etableres der flere steder vådområde- og lavbundsprojekter med hovedformålet at nedbringe udledningen af næringsstoffer og drivhusgasser som CO2. Men hvilken betydning har disse projekter på flora og fauna lokalt? Burde man tage flere hensyn til naturen i forbindelse med projekterne? Naturstyrelsen Trekantsområdet har gennemført et mindre lavbundprojekt ved Runkenbjerg i Vejle ådal, men hvilke effekter har projektet haft på flora og fauna efter landbrugsdriften er stoppet og vandstanden blev hævet?

Kontakt:

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Obfuscated Email

This study is an analysis of conflicts encountered during the restoration project Life-REMAB conducted on Nyord and Vestamager in Denmark, and of the effects of these conflicts on the breeding populations of the “meadow birds”, the Baltic dunlin (Calidris alpina schinzii), the ruff (Calidris pugnax), and the black-tailed godwit (Limosa limosa).

Forfatter:

Rebecca Roca-Eriksen

Naturstyrelsen Storstrøm

Hent rapporten her

I denne rapport analyseres om europiske bisoner udviser en præference for at skrælle en bestemt størrelse af rødgran og stilkeg, placeringen af skællene, antallet af skræl per træ og ikke mindst størrelsen af skællene. Ydermere bliver det undersøgt om skrælning af bark påvirker den radiære tilvækst af unge og gamle rødgraner og unge stilkege.

Forfatter:

Betina Brender

Naturstyrelsen Bornholm

Hent rapporten her

In order to determine the effects of management on the habitat quality of heaths, data on soil structure and vegetation community were collected from three dry heathlands located in Jutland, Denmark. Moreover, habitat quality assessments were carried out. We compared areas that have been under cutting or burning regimes with others in which no management has been applied for a long period.

Forfatter:

Ruben Hernandez Romero

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Hent rapporten her

Formålet med denne opgave er at kaste lys over, hvilke af de berørte birkebekæmpelsesmetoder, der har størst positiv effekt i Holmegaard Mose.

Forfatter:

Anni Nasheel Lauge Gill

Naturstyrelsen Storstrøm

Hent rapporten her

For at kunne planlægge den bedste pleje for et naturområde, bør den nuværende naturtilstand kendes. Til dette kræves et overblik over de tilgængelige informationer, der er for et område bl.a. naturtypen/typerne, beskyttelsestyperne der er på et område, hvilken plejeform der anvendes på området mm. Alle disse tilgængelige informationer findes ikke samlet et sted, men er spredt ud over flere databaser, og kræver derfor at Naturstyrelsen bruger tid på at finde informationerne. Naturstyrelsen har derfor efterspurgt at få udarbejdet et fakta-ark, hvor i alle informationerne for et område kan samles, da dette førhen har manglet, når de skulle planlægge plejeplaner for deres områder. Formålet med dette projekt er at udarbejde sådan et Faktaark, som Naturstyrelsen kan anvende i deres arbejde.

Forfatter:

Katrine Steenholdt

Naturstyrelsen Fyn

Hent rapporten her

Dette studie undersøgte udviklingen gennem arts-registrering, bidpåvirkning, barkskrælning og vegetationsstrukturer i 130 dokumentationscirkler, gennem tre identiske målinger i somrene 2012, 2014 og 2017.

Forfatter:

Bjarke Schäfer

Naturstyrelsen Bornholm

Hent rapporten her

Registrering af arter knyttet til økologisk vekseldrift på Eremitagesletten i Dyrehaven, hvor der siden 1750-erne har være dyrket flytbare marker i et treårigt skifte med havre til hjortenes vinterfodring. Denne markdrifts værdi i biodiversitetssammenhæng samt driftens fremtid i Dyrehaven har været til drøftelse. Derfor ønskes en registrering samt analyse af flora og/eller fauna tilknyttet denne drift, som bidrager til områdets biodiversitet. Undersøgelsen vil bidrage til beslutningsgrundlaget for markdriftens fremtid.

Invasive arter

Naturstyrelsen arbejder med udvikling af omkostningseffektive metoder til bl.a. bekæmpelse af invasive arter.

Glansbladet hæg optræder invasivt, og er en stor udfordring for skovdriften på de lettere jorde. Naturstyrelsen har en i en årrække arbejdet med forskellige metoder til bekæmpelse af arten. Der mangler dog opsamling og evaluering af erfaringerne med de forskellige bekæmpelsesmetoder. En sådan opsamling og evaluering kunne være et spændede og brugbart studieprojekt.

Kontakt:

Naturstyrelsen Sønderjylland

Obfuscated Email

Som led i et større EU LIFE projekt som har været i gang siden 2013 er rynket rose blevet kortlagt og flere forskellige metoder er blevet testet. Metoderne er nøje blevet fulgt og data vedrørende opstart, arealer og omkostninger er registreret. Der ønskes foretaget en analyse af metodernes effektivitet, hvilket kunne foretages via registrering af vegetativ genvækst, frøspiring og eventuelt indsamling og analyse af rodfragmenter.

Kontakt:

Uffe Strandby

Obfuscated Email

Engelsk Vadegræs har bredt sig på Læsø og er kortlagt i to omgange. Den invasive art optager en niche mellem land og vand der er vigtig for vadefugles fouragering, især ungernes, og den er antageligt også opvækstområde for fiskeyngle. Vadegræs vil desuden kunne påvirke de daglige vandudskiftninger på strandengen når lo-systemet gror til og dermed hele dynamikken på strandengene. Derfor blev en bekæmpelse startet i projektet LIFE Læsø. Bekæmpelsen er overvejende foretaget ved nedgravning. En fortsættelse af metoden og overvejelser og om supplering af metoden overvejes. En genkortlægning af områder med og uden indsats ønskes og evt. en opfølgning på effekt af supplerende metoder.

Kontakt

Bjarke H. Jensen

Obfuscated Email

Naturstyrelsen Vendsyssel

På flere af Naturstyrelsens arealer arbejdes der med bekæmpelse af invasive arter som gyvel og glansbaldet hæg. Hjemmehørendearter kan også forekomme i så store bestande at de bekæmpes for at fremme biodiversiteten. Der ønskes foretaget et litteraturstudie og metode afprøvning af anvendte metodernes effektivitet.

Kontakt:

En af Naturstyrelsen enheder, se her.

 

Med udgangspunkt i Naturstyrelsens forsøg i forbindelse med et EU-LIFE projekt med fokus på udvikling af metoder, har dette projekt sat fokus på at undersøge effekten af opgravning, tildækning og fræsning med biorotor som metoder til bekæmpelse af Rosa rugosa. Resultaterne i denne rapport er baseret på tidligere resultater fra den første vækstsæson efter behandlingen med de forskellige metoder. Metoderne er vurderet ud fra vegetationsanalyse og visuel bedømmelse. Effekten blev vurderet ud fra frekvensen af rynket rose og antal overjordiske- og underjordiske skud. Effekten bliver derfor vurderet ud fra metodernes evne
til at minimere genvækst.

Forfatter

Stiig Charmig Bayer

Naturstyrelsen Blåvandshuk

Hent rapporten her

Due to the great ecological value of the area, the local community at Loesø strongly opposes the use of herbicides. Therefore we aim with this study to identify the most effective mechanical management technique to successfully eradicate Spartina and therewith help environmental managers at Loesø and elsewhere to control Spartina in environmentally
sensitive areas.

Forfatter

Nadine Rudolph

Naturstyrelsen Vendsyssel

Hent rapporten her

Naturstyrelsen Vestjylland og Naturstyrelsen Thy gennemfører i forbindelse med et LIFE projekt en række tiltag for at forbedre tilstanden af de kystnære naturtyper langs den jyske vestkyst. Et af tiltagene er bekæmpelse af rynket rose (Rosa rugosa), som spreder sig invasivt langs kysten. Formålet har været at finde den mest effektive bekæmpelsesmetode samt den mest omkostningseffektive metode. Bekæmpelsesmetoderne, som har været anvendt på de effektmoniterede buske, er hhv. nedgravning, tildækning med plastdug, fræsning med biorotor og stødsmøring med glyphosat. Effektmoniteringen blev foretaget med kvadratnet og ved visuel vurdering. Det blev fundet, at rynket rose er meget vanskelig at fjerne helt fra områder, når først den er etablereret.

Forfatter

Kim Schlebaum

Naturstyrelsen Thy

Hent rapporten her