Skov 

Med Naturstyrelsens skifte fra traditionel højskovsdrift til naturnær skovdrift opstår den en række spørgsmål med hensyn til produktionen. F.eks. har det en effekt på produktionen at træarterne gror i blandingsbevoksninger? Hvad har det af effekt på produktionen at der ikke vedligeholdes grøfter?

Kontakt:

Naturstyrelsen Sønderjylland

Obfuscated Email

De sidste par år har Thy solgt mos fra udvalgte skovområder. Vi ønsker en undersøgelse af den efterfølgende biodiversitet årene efter mosfjernelse og viden om tidshorisont for mos-dækningsgraden efter fjernelse.

Kontakt:

Naturstyrelsen Thy

Obfuscated Email

Risikoen for stormfald i Douglasgran er blevet vurderet ved at sammenstille bevoksnings karakteristika, meteorologiske data og jordbunds klassificeringer. Den samme undersøgelse er foretaget for Rødgran, med henblik på at sammenligne stormstabiliteten mellem de to arter.

Forfatter:

Lauge Decker

Naturstyrelsens hovedkontor

Hent rapporten her

This thesis evaluates changes in land use distribution in Gribskov by compiling data from forest resource maps from 2005 and 2017 provided by the Nature Agency.

Forfatter:

Anders Meinhard Hallund

Naturstyrelsen Nordsjælland

Hent rapporten her

This thesis provides an attempt at establising two new marteloscopes, and to further develop and incorporate a model estimating carbon impact under different scenrarios. 

Forfatter:

Andrew David Harold Stratton & Prescott Huntley Brownell II

Hent rapporten her

Gennem de seneste 5-6 år er der veteraniseret et stort antal bøge og ege i bl.a. Gribskov og Teglstrup Hegn. Hvordan ser veteraniseringerne ud efter 2-5-10 år? Er der en synlig effekt? Er der effekt ift. svampe, insekter, fugle mv.?

Kontakt:

Obfuscated Email

Naturstyrelsen Nordsjælland arbejder i to skovrejsningsområder. Et ved Gørløse og et nordøst for Skævinge, begge steder primært landbrugsarealer. Arealerne opkøbes og tilplantes efterhånden, som de bliver opkøbt ved almindelig handel. Hvert område skal planlægges både hvad angår skovtilplantning, naturområder og friluftliv. Ønsket er allerede fra starten at tage højde for biodiversiteten. Hvilke tiltag vil fra starten kunne give en hurtig respons i biodiversitet både i den fremtidige skov og på de åbne naturarealer.

Kontakt:

Ida Dahl-Nielsen

Obfuscated Email

Opsamling af erfaringer fra 20 års statslig skovrejsning med etablering af naturområder med henblik på udarbejdelse af forslag til ”best practices”.

Kontakt:

Naturstyrelsen Vestsjælland

Obfuscated Email

Bolderslev Skov i Sønderjylland har siden 2008 været urørt. I årene op til 2008 blev der foretaget en række indgreb i skoven. Bl.a. blev den naturlige hydrologi i skoven genskabt, ligesom at nåletræer blev skovet. Hvordan har Bolderslev Skov udviklet sig siden 2008? Har vi fået flere eller færre arter i skoven?

Kontakt:

Naturstyrelsen Sønderjylland

Obfuscated Email

I 1857 dækkede søer og vådområder ca. 25% af Gribskov, men århundreders dræning havde i 1990 reduceret andelen til 3%. I de seneste årtier er en betydelig del af vådområderne blevet genskabt, så nærved 8% af Gribskov i dag udgøres af vådområder og søer. Men hvordan understøtter man det bedste naturindhold i den genskabte natur? I en række af de genskabte moser og søer, har man helt fjernet skovbevoksningen. I andre har man efterladt de stående stammer og rødder. Hvilken effekt har de forskellige metoder haft på udviklingen i de våde naturområders flora og fauna? Og hvad med jordbundsforholdene og vandkemien?

Kontakt

Naturstyrelsen Nordsjælland

Obfuscated Email

Dyrehaven bliver en fjerdedel større inden 2026, og hjortene får dermed glæde af hele 225 hektar ekstra.

Derfor vil vi gerne have lavet en grundig botanisk undersøgelse af, hvilke arter der findes nu og hvor, så vi ,efter at hjortene har fået adgang, vil kunne gentage undersøgelsen og derved sammenmligne resultaterne. Undersøgelsens metodik skal derfor være grundigt beskrevet, så den senere kan gentages af andre.

Kontakt:

Naturstyrelsen Hovedstaden

Obfuscated Email

This thesis investigates the biodiversity potential in the areas designated as biodiversity forest through the Nature Conservation Action Plan (Naturpakken), in Gribskov.

Forfatter:

Sebastian Iuel Berg

Naturstyrelsens Hovedkontor

Hent rapporten her

In this study the short-term effects of woodland grazing with Icelandic horses on the ground vegetation and forest structures were investigated in three different woodland habitats (alder swamps, oak forest and beech forest) in Gribskov, Denmark.

Forfatter:

Lasse Gottlieb

Naturstyrelsen Nordsjælland

Hent rapporten her

En stor del af den danske biodiversitet er tilknyttet skov. Brand er en naturlig dynamik, der fra urtiden har, ud fra trækulrester i jordbunde og søsedimenter at dømme, har været til stede i de danske skove. Siden det systematiserede skovbrugs fremgang i de danske skove, har brand dog været set som en trussel for træproduktionen. Dette projekt vil belyse muligheden for at bruge ild som instrument og afbrænding som en plejemetode for at kunne fremme biodiversiteten.

Forfatter:

Ida Olsen Marquardtsen

Naturstyrelsen Trekantsområdet

Hent rapporten her

Formålet med specialet er at give Naturstyrelsen Vestsjælland et kvalitativt bud på en konvertering af Bidstrup skovene til urørt skov. Specialet skal ses, som et idékatalog for konkrete indgreb, men også udfordre det grundlæggende restaureringsprincip formuleret i Naturpakken.

Forfatter:

Kasper Emerek Kleinert

Naturstyrelsen Vestsjælland

Hent rapporten her

2016 vedtog regeringen at udpege i alt 13.300 ha skov til biodiversitetsformål. Dette medfører et nyt kapitel i den statslige forvaltning af skovene. Denne rapport bidrager med en metode til udarbejdelse af forvaltningsplaner for arealerne. Metoden er udarbejdet på baggrund af analyse og diskussion af, hvilke overvejelser der er
nødvendige, for at forvaltningsplanerne lever op til de politiske, samfundets og forvalternes forventninger. Analyse og diskussion er foretaget på baggrund af en afdækning af genstandsfeltet, en anvendelse af relevant teori og interviews med udvalgte involverede informanter.

Forfatter:

Mathis Gallego-Pedersen

Naturstyrelsen Vestsjælland

Hent rapporten her

Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at gøre noget for biodiversiteten. Formålet med dette projekt er derfor at se på hvordan de danske statsskove drives, så de bedst muligt tager hensyn til den biologiske mangfoldighed, men så der stadig kan ske en træproduktion og mulighed for friluftsliv i skovene. Projektet tager udgangspunkt i Rold Skov, hvor rammerne for god biodiversitet vurderes ud fra GEUS Skovstrukturindeks. Der arbejdes med følgende problemstillinger: Hvilke parametre har en afgørende betydning for biodiversitet i skov? Hvad bør prioriteres højest, når man skal gøre noget for dette? Og har Rold Skov potentiale for at fremme biodiversiteten?

Forfatter:

Anne Blaschke Lund

Naturstyrelsen Himmerland

Hent rapporten her

Rødgran er fortsat den største træart i Danmark, men især i statsskovbruget er arten på retur. Den indgår i flere skovudviklingstyper (også i Grib skov). Det undersøges, hvorledes fremavl og frøforsyning kan afstemmes med en aktuelle situation. Naturstyrelsen har dels flere igangværende frøplantager, hvor overvejelser om fornyelse kan være relevante, og dels aktuelt behov for at beslutte strategi for tynding af en yngre frøplantage.

Kontakt:

Gunnar Friis Proschowsky

Obfuscated Email

Naturstyrelsen har to søster frøplantager, der bygger på udvalgte danske plustræer af stilkeg. Der gennemføres opmåling af relevante karakterer og opstilles model for kommende udvalg og tynding. 

Kontakt:

Ditte Olrik

Obfuscated Email

Hver generation af skovtræforædling giver en forbedring for en eller flere egenskaber. I Danmark har fokus ligget på både kvalitet, produktion og sundhed. Opgaven skal give en opsamlende og tværgående analyse af de aktuelle og kommende frøkilders præstationer (se evt. "Forædling af douglasgran" bragt i SKOVEN 5-2016, s. 210-213).

Kontakt:

Gunnar Friis Proschowsky

Obfuscated Email

Hybrider ses i mange af vore hjemmehørende træ og busk slægter og arter, bl.a. Prunus, Betula, Crataegus og Quercus. Men hvor udbredt er graden af hybridisering? Og hvilke konsekvenser har det for fremavl og genbevaring af de enkelte arter?

Kontakt:

Ditte Olrik

Obfuscated Email

Naturstyrelsens buskfrøkilder ligger spredt i landet og består af forskellige arter med hver deres karakteristik. For at kunne høste disse frøkilder effektivt og økonomisk, skal høsten mekaniseres mest muligt og på en sådan måde, at mekaniseringen i videst mulige omfang kan bruges på flest mulige buskarter. Dette kræver en fastlæggelse af optimal høstmetode, evt. maskinudvikling og fastlæggelse af hvordan frøkilderne skal se ud, afstand/ opstamning/ plan for løbende vedligeholdelse. 

Kontakt:

Louise Persson

Obfuscated Email

Naturstyrelsen arbejder gennem „Det Nationale Genbevaringsprogram“ for at sikre vore træarters genetiske ressourcer ved at udpege et netværk af bevaringsbestande. Med strategien fra 1994 er udlagt et netværk af in situ og ex situ bestande. Hvordan opfylder netværket de relevante målsætninger under indtryk af klimaforandringer? Ask og elm kan være fokusarter i vurdering af in situ og ex situ strategier. Begge arter har været ramt af tilbageslag og undersøgelse af deres tilstedeværelse og foryngelse i genbevaringsbestande kan give en indikation på genbevaring- programmets udfordringer og muligheder.

Kontakt:

Gunnar Friis Proschowsky 

Obfuscated Email

Ønsker du at skrive projekt om dette emne, kontakt Mogens Krog for yderligere information.

Kontakt:

Mogens Krog
Forstkandidat

Obfuscated Email

The main purpose of the report was to develop an “optimized” forest, which aims to mitigate climate change through carbon sequestration and with the assistance of financial initiatives such as Payment for Ecosystem Services (PES) as a tool towards landowners to help transitioning their management practices.

Forfattere:

Antoine Brisson

Mara Lapsele

Mary Hallaert

Rasmus Smetana 

Hent rapporten her