I gamle dage fandtes midler, man kunne benytte til at smøre topskud mod hjortebid. De fleste var tjærebaserede, men de er af forskellige miljømæssige grunde ikke på markedet mere.
En gammel opskrift på et miljømæssigt korret antibidemiddel, som måske er knap så effektivt som de gamle tjærebaserede midler, er kridt i pulverform, linolie og strandsand rørt sammen til en pasta. Det klistrer godt, og du kan smøre det på topskud, der ikke må bides. Blandingen skader ikke træets vækst, og er så ubehagelig at tygge på for rådyrene, at de ikke gnasker i skud, der er påført midlet.
Alternativt er der ikke andet at gøre end at hegne, indtil træerne er blevet så store, at hjortevildtet ikke ødelægger beplantningen. I skovene i Danmark, hvor råvildtet er den mest almindelige hjorteart, er det normalt at opsætte hegn på 140 cm højde, når der skal laves nyplantninger. Hvor der forekommer dåvildt, er det almindeligt at benytte hegn, der er en smule højere. Hvis haven ikke rummer afgrøder, som er voldsomt fristende for dyrene, er 140 cm formentlig højt nok - men er der særlige fristelser, eller er haven særlig stor, kan man formentlig holde dådyr ude med et hegn på 160 cm. Har man kronvildt, og vil man være helt sikker, skal man op på 200 cm i højden.