De Havilland Mosquito-flyet styrtede lørdag 30. september 1944. Flyet var på vej fra bombemål ved Karup, Ålborg og Kastrup. Der var to Mosquitofly på vej op igennem Øresund efter at være beskudt over Kastrup. Det ene fly drejede mod vest ind over Gribskov og ramte nogle høje træer lige øst for Gribskovlejren, hvor det styrtede til jorden. Flyet pløjede en over 300 meter lang fure i skovbunden og standsede for foden af den bakke, Flyverstenen står på. Begge piloter blev dræbt på stedet. Det andet fly vendte sikkert hjem til England. Flyverstenen står ved Nyholmsvej. Fra parkeringspladsen ved Mårumhus (en skovvej i Mårum) går man ad Planteskolevej, drejer til højre af Glarborgvej og endelig til højre af Nyholmsvej.

Danske Lov af 1683 har en bestemmelse om, at "Saa maa og ingen Præst, Foget, eller Bonde, paa Landet have nogen løse Hunde gaaende, med mindre de ere lemlæstede på deris højre, eller venstre, Forbeen." Sanktionsmuligheden med at skyde hunden indgår i øvrigt i den nuværende Mark- og Vejfredslov om, hvorledes man optager omstrejfende hunde, katte med videre. Læs mere på https://www.retsinformation.dk/  Lovbekendtgørelse nr. 61 af 19/01/2007, § 14. 

Bulhuse er meget træforbrugende, og derfor blev der allerede i 1552 udstedt forbud mod at bygge dem i Nørrejylland for "at skovene ikke skal forhugges". Bemærk gælder ikke "syd for Kongeåen", som var en del af Hertugdømmet Slesvig og dermed havde sin egen lovgivning. I de østlige egne omkring Haderslev, Åbenrå, Sønderborg med videre var der langt op i 1800-tallet betydelige skovområder. De bulhuse vi har tilbage i Danmark findes derfor også i al væsentlighed fra syd for Kongeåen. 

Oprindeligt lå der på stedet et skovløbersted med navnet Kildehuset, også før Dyrehaven blev oprettet i 1670. Peter Liep var skytte i Dyrehaven fra 1862 til 1888. Han boede han i Hjortekærshuset, men da han blev pensioneret som 56-årig, fik han lov til at bo i Kildehuset. Hans pension bestod i, at han drev udskænkning eller traktørsted.

På grund af de stejle skrænter har Ulvedalene sikkert været ret ufremkommelige for mennesker og dermed måske et af de sidste naturlige gemmesteder for ulve. Bakkelandskabet er ret dramatisk, så det er nemt at forestille sig, at det er grunden til, at området af folk i gamle dage blev kaldt Ulvedalene. 

Disse stene er rejst over asken af SIGISMUNDA FRANDS CASTENSCHIOLD *30.7.1870 + 23.10.1935

AXEL HENRIK CASTENSCHIOLD *11.5.1872 + 19.3.1952 og til minde om forældre

HOLTEN CASTENSCHIOLD  *6.4.1842 + 11.3.1896, SIGISMUNDA CASTENSCHIOLD f. STEINMANN

*17.7.1842 ? 1.2.1907 og broder FREDDY CASTENSCHIOLD *15.7.1865 + 26.8.1893 

Det er en gammel afdelingssten fra den tid, hvor man dyrkede skoven med produktion af træ i højsæde. Stenene blev oprindelig hugget i granit og placeret i hjørnerne af de forskellige skovafdelinger. Senere blev de støbt i beton og mærket med nummer og en kongekrone øverst. I dag bruger man GPS.

Ja, der findes et folkeligt navn af den art. I det pænere sprog hedder den Teaterstien. Oprindelsen til navnet må overlades til fantasien, men det er en skrøne, at mødrehjælpen hvert år sender Naturstyrelsen 5.000 kroner til indkøb af brændenældefrø for at begrænse tilgangen af uægte børn.

Fregatten Jylland, der havde 44 kanoner, blev bygget i 1857. Det anslås, at der gik knapt 2000 kubikmeter egetræ og knapt 1000 kubikmeter andre træsorter til at bygge skibet.

Læs mere på fregatten-jylland.dk

Vangemanden vogtede og passede dyrene på vangen. For eksempel var vangemænd tilknyttet stutterivangene i Gribskov, hvor frederiksborgheste gik og græssede i stutterivange, som altså var indhegnede græsningsområder med få spredte træer langs bredden af Esrum Sø.

"Skovrider" er betegnelsen for en ledende funktionær i en skovbrugsvirksomhed eller på en ejendom som ejer meget skov - typisk større godser.

I Danmark er cirka 25 procent af skovene ejet af staten og 75 procent af private, selskaber eller fonde. Både staten og private skovbrug har skovridere ansat. Sådan var det også i 1864, hvor de fleste skovridere fandtes på øerne og i Østjylland, idet de store hedetilplantninger og klitplantagerne i Midt- og Vestjylland endnu kun var i deres barndom, hvorfor der var færre skovridere der. Det statslige Forstvæsen/Skovbrug var i 1864 organiseret under Rentekammeret, hvilket svarer til Finansministeriet i dag. Begrundelsen har formentlig været, at det drejede sig om forvaltning af statens træ- og jordressourcer. 

I gamle dage var skovbruget et udpræget mandefag, men i dag er der et stort antal kvinder, der søger ing på skovbrugsuddannelserne enten til forstkandidat eller skov- og landskabsingeniør. Og i Naturstyrelsen er der også både kvinder og mænd i chefstolen på skovridergårdene. 

I 1786 oprettedes den første egentlige skovbrugsuddannelse, som både blev grundlag for forstkandidatuddannelsen og uddannelsen til jægersoldat. Men en skovfogeduddannelse trådte først i kraft fra 1906 og foregår nu som skov- og landskabsingeniør på Skovskolen i Nødebo. Inden da havde elever i statsskovene fået udstedt Lærebrev.