Hvis du i adskillige år har fodret fuglene i din have med betydelige mængder af frøblandinger via foderautomater og foderbrætter, har du formentlig en stor bestand af småfugle. Rovfugle kan så også bruge din have som spisekammer og snuppe en spurv i ny og næ. Det vil så sige, at du holder fugle i live, som ellers ville dø. Men du kan sagtens stoppe med at fodre dem alligevel, for bestanden af en given fugleart bliver først og fremmest begrænset af mængden af yngleterritorier, og når alle disse er besat er resten af fuglene overskud. Derfor vil jeg foreslå dig at standse fodringen hen på foråret. Der er fuglene fordelt på territorier, og der er sandsynligvis færrest ved foderet. Desuden er frøblandinger ikke så velegnet ungefoder. Når ungerne skal vokse op på få uger, har de brug for kød (insekter).

Den største effekt hos dig kan være, at dine spurve forsvinder, især hvis du har en ynglekoloni om sommeren.

Det er ikke en god ide at fodre ænder, da det ofte medfører, at vandhullet eller søen bliver meget forurenet. Da det er næringsstoffer, man fodrer med, vil der altid være noget foder, som ænderne ikke finder. Ligeledes vil ænderne ofte snavse vandet til med deres skarn, så lynhurtigt vil man få en grøn og ildelugtende sø med en masse ænder i stedet for en fin ren sø med færre ænder.

Hvis svalerne på din ejendom yngler indendørs, er der tale om landsvaler, hvis de yngler uden for, er der tale om bysvaler. Landsvalens rede er helt åben, og bysvalens rede er lukket med et lille indflyvningshul.

Bysvalerne vil meget gerne bygge reder under udhænget på stald og ladebygninger, og vil gerne bo i kolonier. En måde at få skabt en sådan koloni på kunne være at sætte kunstige reder op. Bysvalereder (og landsvalereder) kan købes hos Hedeselskabet i Viborg.

I mange moderne stalde har landsvalerne ofte problemer med at finde fæste til rederne. Her kunne du banke nogle lægtestumper eller brede bræddestumper op forskellige steder. Så har svalerne mulighed for at få rederne til at sidde fast. Hvis du sætter et bredt bræt nedenunder rederne, er du fri for at svalerne sviner for meget neden for reden.

Fugle kan sagtens spise af hele brødstykker. Men fuglene har flere muligheder, når brødet er plukket i mindre stykker, og derfor er det lettere for fuglene. Med mange små stykker kan flere fugle æde samtidig. Desuden vil fugle ofte flyve bort med mindre stykker brød til mere trygge lokaliteter og æde der.

Der er som regel føde nok i naturen, men i hårde vintre kan fodring medvirke til, at fugle overlever, som ellers ville være gået til. I haven vil man få flest fugle at se, hvis man fodrer jævnt gennem hele vinterhalvåret. Læs mere om fodring af fugle

Man må gerne supplere med tomme kalorier i form af hvidt brød, fedt og lignende, da fuglene først og fremmest har brug for brændstof til at holde varmen. Læs mere om fodring af fugle

Det allerbedste, man kan fodre agerhøns med, er naturlige ukrudtsfrø. Det er en god idé med fodermarker og uopdyrkede bræmmer, som ikke sprøjtes. Det, der især afgør, hvor godt agerhønekyllinger overlever, er udbuddet af føde de første to til tre uger af deres liv, hvor de ikke spiser frø, men insekter. Derfor er insektvolde og andre tiltag, der fremmer insekter, meget vigtige.

Ja, det må man gerne. Læs mere om fodring af fugle

Nej, det er en skrøne, at ris svulmer op i fuglenes maver.

Fugle kan godt spise sne, men det er en nødløsning. Fugle skal opretholde en høj kropstemperatur, og afkøling som følge af snespisning giver et større fødebehov. Det kan derfor være en god idé at stille drikkevand frem til småfugle i haven om vinteren også.

Arter som skovabild, fuglekirsebær, slåen, kvalkved og hundrose er gode at have i haven til fugle, for de bærer bær og frugt på forskellige tider af året.

Der er flere forhold, som skal gå op i en højere enhed, for at egern vil leve et bestemt sted. De skal kunne se gode muligheder for at finde føde både sommer og vinter (fra for eksempel eg, bøg, gran m.v.), de skal kunne finde skjul, læ og muligheder for at bygge rede. Desuden skal der være et begrænset antal fjender.

Hvis alt dette er til stede i din have, skal du ikke gøre mere.

Hvis nogle af elementerne mangler, kan du forsøge at sikre dem.

Egernets rede er nærmest kuglerund (oval). Så måske kan du forsøge at kopiere den naturlige rede lavet af grene, foret med mos og blade, med overdækning og et passende hul som ind-og udgang.

Læs mere om egernet

Man kan komme ud for, at rålam i naturen mister deres mor og derfor er efterladt i en hjælpeløs situation. Efter reglerne er det ikke tilladt at opfostre nødstedte dyr. Nødstedte dyr skal afleveres til en vildtplejestation. Man kan også kontakte Dyrenes Vagtcentral hos Dyrenes Beskyttelse, som derefter vil håndtere dyret.

Dyrenes Vagtcentral

Ja, der må gerne være kobber i passende mængder i sliksten til hjortevildt. Hjorte der lever i områder med meget sort mosejord, hvor et hegn forhindrer, at de går ud og æder i andre omgivelser, kan få kobbermangel, da kobber mangler i fødeoptagelsen på mosebund.

Derimod er får meget følsomme over for kobber i foderet. De kan ikke tåle det, og selv marker gødet med svinegylle, der indeholder en del kobber, kan være til skade for får.

Rådyr kan normalt sagtens klare sig uden at blive fodret gennem vinteren, men de tager ikke skade af at få lidt ekstra mad. Og fodring er en dejlig aktivitet, som ofte gør det nemmere regelmæssigt at iagttage de dyr, som man glæder sig over at se.
Du skal bare være opmærksom på, at du i godhed kan komme til at gøre fejl:

Det er ikke hensigtsmæssigt pludselig at begynde at fodre – og lige så brat holde op igen ud fra dine egne forestillinger om, hvornår dyrene har brug for foder, og hvornår de ikke har længere. Hvis du vil fodre, skal du helst prøve at lave et længere forløb. Mest hensigtsmæssigt er det at gå i gang i begyndelsen af november og fortsætte, indtil det grønne kommer frem i marts/april.

Du risikerer desuden at skade dyrene ved at fodre for rigeligt eller med forkerte fodermidler. Det kan slå maven i stykker på dem og give dem tynd mave, og i værste fald tage livet af dem. Bedst er det at fodre med hø. I høet kan du sprede kerner af havre eller majs, men med lidt forsigtighed. Koncentreret foder er det, dyrene kan blive syge af, hvis de får for meget. Og så skal de også have en tilvænningsperiode, hvor man starter lidt forsigtigt, indtil de tager fra.

Du kan også bruge roer eller gulerødder. I gamle dage var havreneg et meget godt foder, men de er enten svære at finde eller meget dyre. Og endelig kan du købe foderblandinger til hjortevildt, men også det skal bruges med en vis forsigtighed.

Du kan evt. bygge et lille halvtag i en højde af cirka 120 centimeter - uden sider. Det holder foderet tørt.