Bogfinker er ikke hulrugere - og er derfor ikke interesserede i redekasser. De bygger oftest deres reder højt til vejrs i løvtræer.

Det er en god idé at slå græsset på den ene side af søen, så vegetationen hele tiden er lav. Svanerne vil være trygge ved at gå op på det slåede græs, fordi en ræv ikke kan komme ubemærket tæt på dem, og de vil sikkert også gerne gå og nippe til de friske spirer.

Du kan bygge en storkerede af et af metal- eller et træhjul. I begge tilfælde bruges et hjul med en diameter på 1,25 - 1,30 m.

Rede bygget af metalhjul

På hjulet svejser du en række 30 cm lange rundjern, så man kan flette de grene, der udgør redens sider, imellem. Grenene skal flettes, så de danner en tæt krans.

Rede bygget af træhjul/ vognhjul

Mellem vognhjulets pløkke flettes de grene til en tæt krans, der udgør redens sider. Redens sider har en højde på ca. 20 - 23 cm. Nederst - ovenpå hjulet eger lægges kyllingetråd, dernæst et lag halm, så et lag sphagnum, der svarer til 200 l og øverst et lag halm. 

Læs evt. følgende bøger:

• Fuglekasser som hobby, Lennart Bolund, D.O.C. ´s forlag
• Storken en kultur og naturhistorie, Hans Skov, Gads Forlag

Fortvivl ikke. Masser af reder ødelægges, falder ned eller plyndres. Det er fuglene indrettet på at håndtere, så de går i gang med et nyt yngleforsøg med uformindsket energi. Det er almindeligt, at mejser bygger en ny rede, når de går i gang med et nyt kuld unger. Det gælder uanset om redehullet/redekassen er tom, eller der allerede er én eller flere gamle reder i den. Skulle der ligge en enkelt død fugleunge i en gammel rede, er det ikke noget, mejserne gør noget ud af.

Ude i naturen er der ingen, der fjerner de gamle reder i de hule træer, men der er en del kloge mennesker, der mener, at man gør fuglene en tjeneste ved at fjerne gamle reder fra havens redekasser, når det bliver vinter og koldt. Argumentet er, at man sammen med de gamle reder fjerner en hel del af de parasitter - for eksempel fuglelopper - der ellers kan gøre live surt for fugleungerne i næste ynglesæson.

Ja, men det kan du trygt overlade til stærene selv. Stærene renser nemlig selv kasserne i foråret ved yngletidens start. Når de har tømt kassen for gammelt rede-materiale, begynder de straks at lægge nyt og rent rede-materiale ind. Stærene har udviklet en god evne til at finde planter som holder utøj nede. Mest kendt er det, at de samler dele fra planten guldknap, som de så lægger ind som en del af rede-materialet. Du skal selv rense småfuglenes redekasser. 

Kasserne til mejser og de andre små fugle skal renses hvert år, når yngletiden er forbi i løbet af august. Det en god idé at putte lidt tørt mos ned i bunden af kassen bagefter, så bruger fuglene kassen til at overnatte i, hvilket så igen betyder, at de sikkert vil bruge de samme kasser til at yngle i til næste forår.

Stærekasser behøver du ikke at rense. Stærene renser dem selv til foråret, og det er jo heldigt, da stærekasser helst skal hænge højt.

Hvis svalerne på din ejendom yngler indendørs, er der tale om landsvaler, hvis de yngler uden for, er der tale om bysvaler. Landsvalens rede er helt åben, og bysvalens rede er lukket med et lille indflyvningshul.

Bysvalerne vil meget gerne bygge reder under udhænget på stald og ladebygninger, og vil gerne bo i kolonier. En måde at få skabt en sådan koloni på kunne være at sætte kunstige reder op. Bysvalereder (og landsvalereder) kan købes hos Hedeselskabet i Viborg.

I mange moderne stalde har landsvalerne ofte problemer med at finde fæste til rederne. Her kunne du banke nogle lægtestumper eller brede bræddestumper op forskellige steder. Så har svalerne mulighed for at få rederne til at sidde fast. Hvis du sætter et bredt bræt nedenunder rederne, er du fri for at svalerne sviner for meget neden for reden.

Du er vidne til et ret specielt fænomen, som kaldes "kin-selektion".

Det kendes fra forskellige dyr, hvor man ser unger fra tidligere kuld eller søskende fra samme kuld hjælpe med at opfostre unger. Det sker typisk, hvor der er mangel på ressourcer - typisk er det mangel på føde eller på ynglemuligheder.

Du skal her tænke på, at unger er dyrs sikkerhed for at få bragt deres gener videre. Hvis man ikke selv har mulighed for at yngle, kan man alligevel forsøge at sikre sine gener ved at hjælpe sine forældre eller sine søskende med yngelplejen. Dine musvitter mangler formentlig gode redesteder, så du må tage det som et tegn på, at du skal hænge nogle flere redekasser op.

Flagermus bor ofte i hule træer, eller de maser sig ind i smalle sprækker under løs bark eller under et hustag, så det er sådanne steder man skal forsøge at efterligne.

Nu har vi 15 arter af flagermus i Danmark, og de stiller naturligvis ikke de samme krav, så forskellige flagermuskasser give forskellige resultater.

Husk, at træ til flagermuskasser skal være ru og groft, så det er let for dyrene at få ved. Evt. kan du med et stemmejern gør overfladen mere uensartet. En smal sprække kan efterlignes ved at sætte to brædder sammen, adskilt med en 15-20 mm liste rundt langs de tre sider. Hvis man lader bagsidebrættet rage 15-20 cm nedenfor, er her en fin landingsbane, hvorfra flagermusen kan kravle op i sprækken. Den type kasser benytter blandt andre dværgflagermus.

En kasse ret lig en fuglekasse, hvor man laver en spalte ca. 15 mm inde langs bagsiden af bunden, er også egnet. Den vil især langøret flagermus bruge. Husk igen landingsbane under åbningen, gerne med ujævn overflade. Den laves ved, at bagbrættet på kassen forlænges nedad.

Kassen kan også laves med et trekantet låg, nærmest som et halvt tag, som giver flagermusene mulighed for at kravle, og så den kan mærke væg både på ryg og bug, så føler den sig mere tryg.

I modsætning til fuglekasser må flagermuskasser gerne må sidde i sol.

Læs mere om flagermus i Miljøstyrelsens artsleksikon

Hvis du bor på en egn med mange flagermus, er der noget der tyder på at din ejendom ikke virker tiltrækkende på flagermus. Det kan der være flere årsager til. Hvis dine udhuse og loftsrum er for åbne, kan husmår, ugler og katte være årsag til at flagermusene føler sig utrygge og ikke vil bo der. Derimod vil flagermusene ofte gerne bo på loftet i beboelsesbygningen, idet de her er beskyttede mod de nævnte farer samtidig med, at der oftest er fred og ro. Så hvis du laver et lille hul ved udhænget på din beboelse helt oppe i gavlen, så flagermusene kan komme ind her, vil det måske lykkes for dig. Du kunne også hænge flagermuskasser op ved din ejendom, og på den måde måske få dyrene til at holde mere til omkring ejendommen. 

Læs mere om flagermus

Normalt bygger egern rede ca. på størrelse med en fodbold, gerne lidt langstrakt. Placeringen gerne højt i tætte graner eller lignende. Normalt har hver egern flere reder den veksler imellem. Egern kan dog bygge i hule træer og redekasser, det er ikke så hyppigt, og man kan også forestille sig, at et egern i et hult træ eller en redekasse ville være alvorligt på den, hvis der dukkede en mår op, medens den i en grenrede har en chance for at forsvinde ud ad bagdøren.

Hvis du alligevel vil forsøge dig med en kasserede, skal du placere den meget højt i et træ og sørge for at indgangshullet er 5 cm i diameter. Ellers er målene mere eller mindre ligegyldige, blot kassen er attraktiv og stor nok. F.eks. 20x50 cm. Du kan evt. søge på nettet efter målene på en uglekasse. De vil nok også kunne bruges.