Flagermus bor ofte i hule træer, eller de maser sig ind i smalle sprækker under løs bark eller under et hustag, så det er sådanne steder man skal forsøge at efterligne.
Nu har vi 15 arter af flagermus i Danmark, og de stiller naturligvis ikke de samme krav, så forskellige flagermuskasser give forskellige resultater.
Husk, at træ til flagermuskasser skal være ru og groft, så det er let for dyrene at få ved. Evt. kan du med et stemmejern gør overfladen mere uensartet. En smal sprække kan efterlignes ved at sætte to brædder sammen, adskilt med en 15-20 mm liste rundt langs de tre sider. Hvis man lader bagsidebrættet rage 15-20 cm nedenfor, er her en fin landingsbane, hvorfra flagermusen kan kravle op i sprækken. Den type kasser benytter blandt andre dværgflagermus.
En kasse ret lig en fuglekasse, hvor man laver en spalte ca. 15 mm inde langs bagsiden af bunden, er også egnet. Den vil især langøret flagermus bruge. Husk igen landingsbane under åbningen, gerne med ujævn overflade. Den laves ved, at bagbrættet på kassen forlænges nedad.
Kassen kan også laves med et trekantet låg, nærmest som et halvt tag, som giver flagermusene mulighed for at kravle, og så den kan mærke væg både på ryg og bug, så føler den sig mere tryg.
I modsætning til fuglekasser må flagermuskasser gerne må sidde i sol.
Læs mere om flagermus i Miljøstyrelsens artsleksikon