Det, du har fundet, er stjernesnot. Og det er frøerne, der er leverandører. Hvis vinteren er mild, sker der ofte det, at enkelte frøer kommer frem fra deres dvale. Inden de gik i dvale i efteråret, havde de allerede dannet æg, for når de kommer frem i april, skal de direkte ned til vandhullet og lægge dem.
En del af disse ’vinterfrøer’ bliver taget af rovfugle. Og rovfuglene ved åbenbart, at de ikke skal æde ægslimen. Så den piller den fra sammen med æggestokkene og smider det på jorden. Hvis der er sorte klumper i, er det selve æggene. De kan ligge ved siden af ægslimen, eller de kan mangle helt.
Inde i frøen er slimen meget koncentreret, men når den kommer ud i fugtmættet luft, begynder det at suge vand, resultatet er nogle let mælkede slimklatter. Ofte finder man dem på enge og langs vandløb eller ved kilder, hvor frøerne har vinterkvarter. Man ved med sikkerhed, at kærhøg og musvåge danner stjernesnot, men det antages, at en del andre fugle og dyr som odder og ilder også gør det.
Man ved ikke med sikkerhed, hvor navnet kommer fra.
