Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
  • Skriv dit projekt med Naturstyrelsen

    Få inspiration, erfaring og et stærkt netværk - og se dit projekt blive til virkelighed.

Naturstyrelsen kan tilbyde en række projektforslag, emner og problemstillinger - ligegyldigt om du skriver et bachelorprojekt, et speciale eller skal i virksomhedspraktik. Længere nede på siden kan du se en liste over projektforslag, som er vigtige for Naturstyrelsen. 

Hvad får du ud af, at samarbejde med Naturstyrelsen?

I samarbejdet med Naturstyrelsen kan du undersøge dit fagområdes sammenhæng med praksis indenfor naturforvaltning og friluftsliv på 210.000 hektar statslige skove og naturområder. Studerende kan få adgang til data og forsøgsarealer, og gennem indledende møder får du en mulighed for at opbygge et netværk med professionelle fageksperter.

Hvad skal du komme med?

Du har allerede et godt fagligt grundlag indenfor dit felt, og du kan arbejde selvstændigt. Du har interesse for arbejdet med forvaltning af dansk natur.

Hvordan kontakter du os?

Send os en kort beskrivelse af dit projekt med problemformulering til vores koordinator: Mogens Krog på . Skriv gerne et kort resume af din studievej og dine erfaringer.

Kontakt: Mogens Krog

Koordinator

Skriv om natur, skov, friluftsliv eller kyster

Find en idé til dit projekt i vores forslag. Eller kontakt os, hvis du selv har en idé til et projekt indenfor et af områderne.

Natur

Naturstyrelsen forvalter store områder med bl.a. heder, klitter, overdrev, moser, hvor der gennemføres en lang række naturplejetiltag.

 Læs mere her

Skov

Hvordan arbejder vi bedst med biodiversitet i skov, naturnær skovdrift og skovrejsning?

Læs mere her

Friluftsliv

Hvilke ønsker har danskerne for friluftsliv i de statslige skove og naturområder?

Læs mere her

 

Kyst

Kystdirektoratet er en del af Naturstyrelsen og er myndighed for 7.300 km kyst og 103.000 km søterritorium.

Læs mere her

Sissel

"Som biolog har jeg arbejdet med diverse naturprojekter med alt fra store LIFE-projekter til helt klassiske plejeprojekter af Naturstyrelsens arealer. Det har været utrolig lærerigt og gavnligt at se, hvordan en biolog arbejder i det virkelige liv."

Sissel Marie Olsen Pedersen var i praktik som biolog i Naturstyrelsen i 2018.

Hodya

"Som sling-praktikant har jeg arbejdet selvstændigt med spændende naturprojekter"

Hodya Huusom var i praktik som Skov- og Landskabsingeniør i Naturstyrelsen Nordsjælland fra 2017 til 2018.

Ida

"Hos Naturstyrelsen fik jeg mulighed for at samle data på tværs af enheder, for at undersøge ildens effekt i skov"

Ida Olsen Marquardsen var i praktik som Skov- og Landskabsingeniør i Naturstyrelsen Søhøjlandet fra 2016 til 2017.

Mathis

"At være en del af den daglige forvaltning hos Naturstyrelsen gav et unikt indblik i den statslige naturforvaltning samt muligheden for at omsætte min nyerhvervede viden fra Skovskolen til praksis"

Mathis Gallego var i praktik som Skov- og Landskabsingeniør i Naturstyrelsen Vestsjælland i 2016-17 og skrev senere bacheloropgave i foråret 2018.