19-12-2008Tag med en gruppe vestjyder på hugormesafari med naturvejleder Brian Kjølhede Jensen.
Af journalist Lars Madsen, Storyhouse
"Nu går vi stille og roligt derhen på række", siger naturvejlederen. "Og hvis vi er heldige, så ligger der en stor, fed hugorm!"
"Hæhæ", kommer det lidt spredt fra de 25-30 mennesker, der har ladet sig lokke med på hugormesafari denne søndag i marts. De ved lige så vel som naturvejleder Brian Kjølhede Jensen, at ingen hugorm med respekt for sig selv kommer frem, når granerne er tyngede af sne, og temperaturen pendulerer omkring frysepunktet.
Men humøret fejler ikke noget heri Husby Klitplantage i Vestjylland.
"Vi er jo først og fremmest kommet for at høre lidt om hugorme", forklarer en mand, der har et sommerhus i nærheden. “Vi ved generelt for lidt om sådan nogle dyr".
Brian Kjølhede bombarderer da også safarideltagerne med oplysninger og anekdoter, mens han fremviser de steder i plantagen, hvor hugormene normalt holder til. Han beretter om giftighed, gennemsnitslængde og størst antal hugorme set på én gang her i plantagen– 41 – og deltagerne sørger selv for at spørge sig frem til resten.
"Hvis man finder en ved sit sommerhus og kører den langt pokker i vold, kommer den så tilbage", vil en mand vide. "Ja, med mindre man kører den mindst tre kilometer væk?", lyder svaret. Så er der nemlig ikke ret stor sandsynlighed for, at hugormen kan finde tilbage igen.
Et par af deltagerne sukker.
Brian Kjølhede fortæller en grum historie om en mand oppe i Thy, der brugte andre metoder: "Han slog omkring 2.000 hugorme ihjel om året. Jo, han var gal på dem".
"Aij!", siger folk.
"Sådan en idiot", hvisler en dame.
En anden dame fortæller Brian, at hun selv boede i Thy for mange år siden, og der var der en mand, der samlede hugormene ind og sendte dem til Færøerne.
"De havde nemlig sådan en forfærdelig museplage", forklarer hun.
"Jow!", siger naturvejlederen.
"Ja, han var en habil indsamler", siger damen.
Nærgående tyskere
Efter en halv times tid sætter safari-deltagerne kurs mod en indlandsklit ved navn Marens Maw. Oppe på toppen er der en dramatisk udsigt over klitterne og bag dem Vesterhavet, og Brian Kjølhede fortæller om landskabets og plantagens historie.
Så vender han tilbage til hugormene og noget af det, folk er mest interesserede i, nemlig deres hug. Han oplyser, at de nede på Ringkøbing Sygehus – hvor man hvert år behandler 20-25 bid – har gjort sig den erfaring, at alle slags mennesker kan blive bidt i foden.
"Men hvis de er blevet bidt i hånden, så er det næsten altid tyskere", fortsætter han.
Alle griner.
"Grunden til det er, at i Tyskland har man næsten kun snoge. Så hvis en tysk far ser en hugorm, så vil han lige vise den til børnene, og snot!, så sidder den i tommelen på ham. Så lad være med at stå og pille ved dem!"
Stemningen løftes yderligere, da Brian Kjølhede oplyser, at han nu vil fremdrage en ægte hugorm.
Blødslange
Hugormen har han været ude at fange nogle dage tidligere, da vejret var bedre. Nu fisker han dyret op af et plastik terrarium med en slags kødkrog og lader det hænge lidt i luften. Den 45 cm lange hanhugorm syner ikke af meget i hænderne på den store mand.
"Er der nogen, der vil røre?", spørger han.
Mange vil.
"Den er fuldstændig tør", sigeren dame overrasket.
Den virker også skrøbelig. Føles ikke som én stor muskel eller sådan noget, nærmere som en pølse med for lidt kød i.
En mand i selskabet fortæller nu,at han faktisk er blevet bidt engang i Frankrig. Det var i foden, og kun med hugormens ene tand, den anden ramte sålen. Derfor havde lægen på skadestuen ikke troet på, det var et hugormebid.
"Kom igen, hvis det bliver værre", havde han sagt. "Men det gjorde altså ondt helt op i låret", fortæller manden.
Men heldigvis gik det over af sig selv.
En af Brian Kjølhedes mærkesager er da også at fortælle, at hugormen slet ikke er så farlig. Han synes, det er synd, når folk slår den ihjel i panik, fordi de ikke ved bedre.
"Der har ikke været nogen dødsfald i Danmark siden 1984", siger han. "Vi skal altså ikke gøre den værre, end den er".
Fakta
Der er ofte naturvejlederarrangementer om hugorme – over hele landet. Se på www.naturnet.dk om der er nogle i nærheden af dig lige nu. Der kan du også – året rundt – finde en masse naturture med guider. Hjemmesiden dækker hele Danmark.
Der er næsten 300 naturvejledere i Danmark. Cirka 50 arbejder for Skov- og Naturstyrelsen, resten er ansat i for eksempel amter, kommuner, på museer eller er private naturvejledere.
Naturvejledernes opgave er at formidle naturen, dyreliv, historie og kultur direkte til folk.
Naturvejlederne laver såvel offentlige arrangementer som undervisning for skoler og lignende.
Læs mere: