Naturstien Nibe-Hvalpsund Vesthimmerland

Vandretursfolder nr. 102

Historie
Naturstien følger delvis forløbet af den nedlagte privatbane Nibe-Hvalpsund. Banen blev som mange andre jernbaner påbegyndt i slutningen af 1800-tallet. Den 16. juli 1899 blev de første 50 km fra Aalborg til Års åbnet, og den 2. juli 1910 de sidste 25 km fra Års til Hvalpsund. På strækningen Svenstrup (syd for Aalborg) til Aalborg var forløbet fælles med statsbanerne. Den 75 km lange strækning var Danmarks næstlængste privatbanestrækning. Som en forlængelse af banen blev den stadig eksisterende færgefart mellem Hvalpsund og Sundsøre på Salling indviet i 1925.

Banen indgik et samarbejde om fælles værksteder, remiser m.v. med de fleste af privatbanerne i Aalborg Amt under navnet Ålborg Privatbaner. Som så mange andre baner havde Ålborg Privatbaner en opblomstring under Anden Verdenskrig, men den stigende bilisme og manglende tekniske fornyelser gjorde, at banen blev nedlagt pr. 1. april 1969.

Naturområder i Vesthimmerland
Vesthimmerland er som ingen anden landsdel i Danmark præget af store åer, der siden istiden har eroderet sig ned i det temmeligt flade, svagt bølgede landskab. Jordbunden er sandholdig, hvilket præger vækstmulighederne og dermed plante- og dyrelivet. Landsdelen var tidligt i historien intensivt opdyrket. Rester af tidligere skove findes kun i form af spredte egekrat og lidt bøgeskov ved kysterne.

Naturstien skærer gennem et stærkt varieret landskab spændende fra strandenge ved Nibe, skrænter fra stenalderhavet ved Sebber, Halkær Ådals græsningseng, hede- og plantagelandskab nord for Års, landbrugsland fra Års til Hvalpsund - og til moser, bække, overdrev osv.

Vandretur
Nedenfor er beskrevet flere af de spændende naturområder, som passeres på naturstien. Herudover er der omtalt andre interessante områder, således at De kan lave Deres egen tur fra ét naturområde til det næste.

Halkær Mølle er et særlig smukt eksempel på byggeskikken i Himmerland med hvidkalkede 1700-tals udhuse med rørtag, en stråtækket vandmølle fra 1664 af bindingsværk og teglbelagt murstenshovedbygning fra 1882. Møllen danner en usædvanlig smuk helhed sammen med ådalen, Halkær Bredning og de lyngklædte skrænter langs ådalen.

De Himmerlandske Heder består af et bølget plateau med magert istidssand, som i stort omfang er dækket af indlandsklitter. Hederne var opdyrket i jernalderen (rester af volde omkring agrene kan ses på Vindblæs Hede), men klimaforværring og sandflugt forvandlede området til ødemark, jf. Johs. V. Jensens Himmerlandshistorier.

Halkær Å og Sønderup Å
Kontrasten mellem de to åer er slående. Halkær Å løber roligt og jævnt i en meget bred ådal med forholdsvis lave skrænter, mens Sønderup Å med sit urolige forløb i en smal ådal omgivet af høje, stejle skrænter naturmæssigt hører hjemme i Østhimmerland. Hvor Halkær Ådal er præget af bløde græsningsenge, har Sønderup Ådal et mere vildt præg med sine egekrat- og lyngbevoksede skrænter. Floraen i Sønderup Ådal er ligesom landskabet mere rigt og varieret end Halkær Ådals.

Borremosen og Rævemosen
I Borremosens sydlige del findes en tilflugtsborg fra ca. 200 f.Kr. Inden for borgen er omkring 100 e.Kr. anlagt en landsby. Begge dele er udgravede og offentligt tilgængelige. Fra samme tid stammer tre moselig fundet i nordenden af mosen. Tre km nord for borgen blev der i den lille kedelmose, Rævemosen, fundet et stort, rigt udsmykket sølvkar - kaldet Gundestrupkarret. Karret stammer formodentlig fra årene lige før Kristi fødsel. Fundstedet er i mosen markeret med en stor sten. hvis inskription - "Her udgravedes Gundestrupkedlen" - er forfattet af digteren Johs. V. Jensen.

Lerkenfeld Ådal
I ådalen ligger en række særprægede, kuplede holme omgivet af enge. På holmene og dalsiderne er der mange jorddiger, opført i 1700-tallet som skel mellem jordlodder og dyrkede / udyrkede jorder. Sådanne diger var tidligere meget almindelige overalt i Danmark. Holmene, engene og det uregulerede åløb danner tilsammen et egenartet landskab.

Lovnshalvøen er en kuperet halvø omgivet af stejle skrænter, som mod syd og nord er adskilt fra fjordene af marint forland. Afmærkede stier fører på den yderste, fredede del til erosionsdale bevokset med ene, egekrat, asp og småbladet lind. I herregården Hessel, der er Danmarks sidste helt stråtækte herregård, er indrettet landbrugsmuseum. Her levendegøres fortiden hver sommer. Ad en lille del af den gamle jernbane (nu natursti) kan man fra Hvalpsunds nordende køre langs kysten mod Farsø og Grønnerup Strand.

Hyllebjerg, Trend Å, Ertebølle, Grønnerup Strand
Fra bakkedraget ved Hyllebjerg Kirke er der mod øst en flot udsigt mod et fredet hede- og moseområde og mod vest og syd mod det svagt kuperede, sandede morænelandskab omkring Trend Å’s nedre løb. Åen, der her er ureguleret, er omgivet af store moser. Langs åen og videre mod sydvest findes der mange gravhøje fra bronze- og stenalderen. Det vigtigste fortidsminde på egnen er dog køkkenmøddingen ved Ertebølle Hoved.

Denne dynge af muslinge- og snegleskaller er stenaldermandens losseplads (ertebøllekulturen) med rester fra hans måltider. Fra Ertebølle Hoved kan man se ud over Limfjorden. Et minimuseum fortæller om køkkenmøddingen og geologien for området. Ved Grønnerup Strand har Miljø- og Energiministeriet et areal med sand- og klitstrand. Her er der også rasteplads og toilet.

Naturstiens forløb, belægning og terrænforhold
Staten/Miljøministeriet erhvervede i begyndelsen af 1970'erne størstedelen af det gamle banelegeme fra Nibe til Havbro vest for Års. Dette udgør den egentlige natursti.

Fra Aalborg kommer De sikrest til Nibe ad sognevejene fra Hasseris i Aalborgs sydkant, via Nørholm for endelig at ramme den cykelsti, der følger omfartsvejen vest om Nibe. Herfra kører man direkte ind på naturstien i den sydlige udkant af Nibe. Naturstien er asfalteret med et spor for gående / cyklende og med et grusbelagt spor for ridende. I Vegger og Års følger stien ikke det gamle sporareal, men skilte viser vej ad byvejene.

Fra Havbro til Hvalpsund var hele banestrækningen solgt til private og derefter oppløjet bortset fra et lille stykke ved Hvalpsund. De er derfor her henvist til at følge de offentlige veje. Hvis De følger de angivne veje, som bortset fra enkelte strækninger er asfalterede, kommer De ad lidet trafikerede veje gennem en meget smuk del af Vesthimmerland.

Der er mulighed for tilslutning til naturstien ved byerne og hvor stien passerer offentlig vej. Langs stien er der etableret en række parkerings- og rastepladser. På strækningen Nibe-Havbro viser blå skilte vej overalt, mens De fra Havbro til Hvalpsund er henvist til at følge de almindelige vejskilte.

Fra Nibe til Havbro er stien plan, og fordi den følger det gamle banelegeme er der kun ubetydelige stigninger / fald. De sidste 15 km mod Hvalpsund køres derimod gennem et bakket terræn, som er bedre egnet for den, der vil nyde naturen i ro og mag end for den, der har travlt.

Ordensregler

• Knallertkørsel er forbudt på strækningen mellem Sebbersund og Års.
• Hunde skal være i snor.
• Af hensyn til brandfaren er rygning og åben ild ved skov og på lyngarealer kun
  tilladt 1. november til 29. februar.
• Vis hensyn over for andre brugere af stien og mod stiens naboer. Undgå støj og tag affald med eller læg det i affaldsspandene. Vær opmærksom på en lang række markveje, sogneveje m.v. som krydser stien. Oversigtsforholdene er ofte dårlige ved disse veje.
• Det er ikke tilladt at overnatte på eller langs naturstien eller på de øvrige statsejede arealer i området. De henvises i stedet til campingpladser,  vandrehjem o.l. (se detailkortet).
• Efter naturfredningsloven har man ret til at færdes til fods ad skovveje og på udyrkede arealer, men kun hvortil der er direkte adgang fra naturstien og kun i dagtimerne. Bemærk at det ikke er tilladt at færdes på indhegnede arealer.

Administration
Naturstien og de øvrige statsejede arealer administreres af Naturstyrelsen – Aalborg, tlf. 98 39 10 14.

• Download detailkortet for vandreruten (jpg)

Udgivet af Naturstyrelsen, 1998. Må citeres mod kildeangivelse. Trykt udgave kan fås gratis på biblioteker og turistbureauer, samt ved henvendelse til Miljøministeriet .