Kortlægning af sjældne og truede svampe, sommerfugle og biller på Ulvshale og i Klinteskoven, Møn

15-08-2019

Gennem tre kortlægningsrapporter redegøres for forekomsten af sjældne og truede svampe, sommerfugle og biller i Klinteskovsområdet og på Ulvshale, Møn. De to steder er karakteriseret ved at have en høj biodiversitet.

Blå oliebille
Blå Oliebille (Meloe violaceus Marsh.) fra Høvblege (foto Mogens Hansen)

Både Klinteskoven og Ulvshaleskoven er udlagt til urørt skov og vil også fremover forvaltes med mangfoldighed og biodiversitet for øje. Når beskyttelse af naturværdierne har første prioritet, er det selvfølgelig vigtigt at vide hvilke værdier, der er tale om. Særligt hvilke sjældne og truede arter, der lever i området. Naturstyrelsen søgte og modtog i efteråret 2016 en venlig donation fra 15. Juni Fonden til at undersøge biodiversiteten for. Det blev valgt at fokusere på svampe, biller og sommerfugle, som i den følgende periode blev undersøgt af eksterne konsulenter. Kortlægningen dokumenterer, at både Klinteskovsområdet (Klinteskoven og de store kalkoverdrev) og Ulvshaleskoven rummer et væld af sjældne arter. Der blev godtgjort fund af ialt 241 rødlistearter i Klinteskovsområdet og 100 rødlistearter på Ulvshale. Kun en mindre del af disse er dog konkrete fund i forbindelse med undersøgelsen.

Den udbyggede viden om biodiversiteten skal i løbet af 2019 omsættes i en forvaltningsplan for de statslige dele af henholdsvis Klinteskoven og Ulvshale med udgangspunkt i udlægget af skov til biodiversitetsformål. Forvaltningsplanerne skal afbalancere de forskellige interesser i området, herunder friluftslivet. 

De tre kortlægningsrapporter redegør for forekomsten af sjældne og truede svampe, sommerfugle og biller i Klinteskovsområdet og på Ulvshale. Registreringerne afsluttes med forslag til forvaltning af områderne og forslag til arter, der kan bruges som indikatorer på naturtilstanden. Disse forslag vil som nævnt indgå i den forestående forvaltningsplanlægning.

Download rapporterne her:

Svampe i Ulvshaleskoven

Svampe i Klinteskoven

Biller i Klinteskoven og Ulvshaleskoven

Sommerfugle på Møn, 2019

Høje Møn med klinten, Klinteskoven og de store kalkoverdrev er et af Danmarks mest værdifulde naturområder. På få kvadratkilometer er der samlet en stor mangfoldighed af liv, planter, dyr og svampe. Den kalkholdige jordbund er den vigtigste forudsætning, men mangfoldigheden hænger også sammen med, at det kuperede terræn aldrig har været et intensivt produktionsområde. På selve klinten har naturens frie kræfter altid rådet.

Naturen i Klinteskovsområdet blev første gang beskyttet med en landskabsfredning i 1983, som fastsatte at klintekanten og kalkbakker i den sydlige del af skoven skal henligge urørt. I den statslige del af skoven er der siden i driftsplanerne udpeget yderligere partier med henholdsvis urørt skov og græsningsskov af hensyn til bevarelse af naturværdierne. I september 2018 er der som en del af det samlede nationale udlæg af næsten 14.000 ha skov til biodiversitetsformål tilføjet yderligere 164 ha, så hele den statslige del af Klinteskoven inklusive Jydelejet nu er taget ud af produktion. Eneste undtagelse er Krageskoven ved Liselund.

Ulvshaleskoven er meget anderledes end Klinteskoven, men mindst lige så egenartet og – sjovt nok – dannelsesmæssigt knyttet til Høje Møn med klinten. Hele Ulvshale er nemlig opstået efter istiden af erosionsmaterialer fra Møns Klint, som havet har ført mod vest. Ulvshaleskoven er vokset op som selvsået skov på strandvolde af flint, der endnu kan erkendes i skovbunden. Selvom der også er indplantet træer, fremtræder skoven som en meget varieret blandskov, domineret af arter som småbladet lind, stilkeg, avnbøg og bøg. Hele den statsejede del er med den seneste udpegning udlagt til urørt skov.